<

Nye elitehingste søges04-09-2019 - 08:46

Så er det igen tid til, at hingsteholderne kan indsende ansøgninger om Elitehingstestatus. Ansøgningsfristen er 1. oktober, hvorefter Avlsledelsen tager stilling til eventuel udnævnelse. Ansøgningen er gratis. Bemærk, at dokumentation skal være vedlagt, ellers returneres ansøgningen. 

Retningslinierne for udnævnelse af Elitehingste er som følger:

 

Avlsledelsen kan på et hvilket som helst aldersniveau udnævne hingste til elitehingste. Hingsten skal opfylde mindst 4 af nedenstående grundlæggende krav. Hvis hingsten ikke opfylder punkt 2 skal punkt 6 være opfyldt.

 

1. Hingsten har udvist god egenpræstation i sport, og mindst opnået status svarende til B-hest.

2. Mindst 30 stk. afkom er fremstillet og bedømt. Minimum 50% af det bedømte afkom er kåret til DH eller udtaget til hingstekåring

3. Hingsten har flere stykker afkom, der har opnået markante resultater i sport eller ved afprøvninger.

4. Hingsten har et beregnet indeks, der klart overstiger middelværdien i gangarter eller springning.

5. Hingsten har mindst 5 stykker afkom, der har kvalificeret sig til finalen ved DRF´S championat.

6. Hingsten har flere stykker afkom med status svarende til min. A-hest.

 

I særlige tilfælde dispenseres.

 

Hingsteholder bedes sende ansøgning og dokumentation til kc@varmblod.dk senest den 1. oktober 2019.

<

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev