<

5 forslag til behandling09-02-2019 - 14:27

På Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde skulle repeæsentantskabet tage stilling til fem, fremsatte forslag fra regionerne og hovedbestyrelsen - og de gav anledning til debat

Forslag 1 fra region 5:

Det første forslag som forsamlingen skulle tage stilling til var et forslag fra region 5, som har fremsat forslag: såfremt en hingst kåres og har stereotypier (som kybbebidning), så skal de opføres i kåringsbeskrivelsen.

Det blev Jørn Jensen fra region fem, som motiverede forslaget, der er fremstillet for at vise større åbenhed omkring informationerne på hingstene, så det er op til avlerne at vælge at bruge hingsten på trods af informationerne omkring stereotypier. 

Jan Pedersen indledte med at forbundet naturligvis går ind for åbenhed, og ledelsen har spurgt dyrlæge Johnny Sørensen, hvordan videnskaben er på dette område. Han henviste til et studie fra Finland, der er det eneste studie, der finder en moderat til høj arvbarhed på stereotypier, studiet er lavet på finske koldblodsheste med desideret indavl, og det betyder vi ikke kan overføre studiet til varmblodsavl, var bemærkningerne herfra.

- Sterotypier udvikler sig ofte sent i livet, og derfor kan informationerne ikke være komplette. Jeg er bange for at dette forslag kan jage kunder ud af forbundet, konkluderede formanden. Modsvaret fra regionen var, at vi er et åbent avlsforbund, hvor vi ikke ønsker at skjule noget. 

Lene Gadgaard fra region 6, opfordrede til ikke at blande følelser ind i videnskaben. Og der er ikke tilstrækkelig evidens til at afskære hingste fra hingstelisten, på en videnskabelig baggrund, når det gælder sterotypier. 

Karen Larsen fra region 5, gik på talerstolen for at understrege vigtigheden af åbenhed. 
Victoria Johnsen Mortensen, region 4, gik også ind for åbnhed, men ved selvsyn, gå ud se hingsten i stalden, det er din opgave som avler, at få nogle informationer. der er nogle ting, som er avlernes ansvar. Jeg har en hoppe, der væver, det gør afkommet også, det gør hingsten ikke, understregede hun. Der blev ønsket skriftlig afstemning, og resultatet blev: 76 imod 21 for. Så forslaget blev ikke vedtaget. 

 

Forslag 2 fra region 4: 

Hingstenes kåringsstatus skal oplyses forud for auktionen i Herning, så køber og sælger kender brugs- og handelsværdi inden auktionen.  Forslaget blev trukket, for der er kommet en ændring fra Herning-udvalget, som tager højde for dette forslag.  Det er besluttet som et forsøg, at offentliggøre kåringsstatus på hingste til auktion lørdag formiddag - men først søndag kommer der informationer om præmiehingste og status på resten af kollektionen. 

 

Forslag 3, fra region 7:
Egnethedstesten flyttes til januar/februar, fordi det giver længere til til træning af unghestene, og kortere tid mellem udtagelsen og Herning, med potentielt højere kvalitet i Herning. - Vi tænker at Egnethedstestens placering er blevet en vane, bemærkede Niels Jørgen Johansen, region 7, og måske er det hensigtsmæssigt at flytte den til et senere tidspunkt. Det vil være en fordel for de heste, der også deltager i DRF's championatsfinaler i oktober, og det gør det også lettere for de unge hopper, som har haft føl, at nå at blive klar til Unghestechampionatet. En senere udtagelse giver en mere præcis vurdering af det, vi får at se i Herning. Om de er 4 eller 5 år, når vi vurdere dem, er ikke et problem. 

Annette Winther fra region 4, mener, at Egnethedstesten ligger optimalt, hvor den ligger. Og hesten kommer igang  under rytter og får noget rutine i efteråret, så den er klar til Herning. Vi skal ikke sænke niveauet i Herning, fordi vi er bange for at hestene ikke er klar til det.

Niels Pedersen, region 2, der er kun en ting vi går efter ved Egnethedstesten - avlere og ryttere, det er at komme til Unghestechampionat. Så lad os ændre navnet på egnethedstesten til udtagelse.  Lad os tage det op som en debat i 2019, hvor vi får debatten igang mellem ryttere og avlere - hvad er det rigtige for hesten?
Ulrich fra hovedbestyrelsen. Argumenterede for, at det ikke det er en fordel at flytte Egnethedstesten, i forhold til hestens velfærd. 
Johnny Hansen, dømmer egnethedstesterne, og han argumenterede for aldersrelateret træning, hvor hestene langsomt over tid opnår noget rutine. Jo tidligere vi udtager hestene, jo bedre kan vi forberede hestene på Unghestechampionatet. Det er også et udstillingsvindue for hestene overfor de internationale ryttere.  Forslaget gik til afstemning og der var en klar overvægt som stemte mod forslaget. 

 

Forslag 4, fra region 7:
Rideafprøvning af hopper skal afholdes indendørs, for at give så ens forhold for hopperne som muligt. 
Niels Pedersen, region 2 bemærkede, at det vil kræve to ridehuse, til opvarmning og bedømmelse, og så bliver alle ridestævner jo ikke afviklet indendørs, altid. Lad nu dommerholdene være med til at afgøre, om vejret er således, at det vil være en fordel at trække indenfor. 
Inge Madsen, region 3, vi sætter nogle regioner i et dilemma i forhold til facilitetsproblmer. Hestene kan tids nok komme indenfor, vi skal have dem ude, men lad os lave en prøveordning. 
Lene Gadgaard, region 6, lad det nu være op til os i regionerne at afgøre det.
Jan Pedersen, fortalte at hovedbestyrelsen havde en god debat omkring emnet, og de ønsker ikke at topstyre dette - det må være op til regionerne.  Forslaget blev nedstemt med stort flertal. 

 

Forslag 5, fra hovedbestyrelsen:
Man ønsker at slette kravet om, at officials og dommere fratræder automatisk, når vedkommende er fyldt 70 år.  Forslaget blev vedtaget. 

<

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev