<

Udtagelse til DWB World Cup følauktion09-09-2019 - 12:39

Sidste år blev en ny tradition skabt under navnet DWB World Cup Auction. World Cup Herning og Dansk Varmblod afholder denne auktion, fredag den 18. oktober og 18-20 føl af høj kvalitet vil komme under hammeren og udtagelsen finder sted den 2. oktober på Vilhelmsborg

Et stort fagpublikum fra ind - og udland samles til World Cup-stævnet i Herning i uge 42, stævnet sætter den perfekte ramme om følauktionen over sent fødte føl af topkvalitet.

Auktionarius Casper Cassøe vil svinge hammeren over 18-20 selekterede topføl fredag eftermiddag den 18. oktober under World Cup-stævnet i MCH Messecenter Hernings hal M. Føllene vil tidligere på dagen blive præsenteret for publikum i hallen.


Det vil være en god blanding af spring- og dressurbetonede, og udelukkende Dansk Varmblod registrerede føl, og primært de sent fødte føl, som ikke har kunnet deltage på Dansk Varmblods Elitefølauktion i august.

 

 

Har du et emne, så giv os besked
Har du et oplagt emne, som du ønsker besigtiget til World Cup-auktionen, skal du sende din tilmelding til auktion@varmblod.dk med oplysning om føllets afstamning og hoppestammens resultater samt gerne foto og video.

 

Tilmeldingsfristen til besigtigelse er den 30. september 2019. Der kan udelukkende tilmeldes føl, der er registreret i Dansk Varmblod og ikke har deltaget ved andre af Dansk Varmblods afholdte auktioner. Udtagelsen af føl til auktionen finder sted onsdag den 2. oktober kl. 10.00 på Vilhelmsborg, hvor føllene også vil blive filmet.

<

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev