OBS: Nye åbningstider – Klik her
<

Sommerens kåringer med nyt sadelkåringskoncept29-04-2020 - 13:07

Når sommerens kåringer skal afvikles, så bliver det med en række nytænkende tiltag og ændringer. Den mest markante ændring er fjernelsen af testrytterdelen

 

 

Hovedpunkter i det nye sadelkåringskoncept:

 

  • Testrytterdelen udgår, da det har vist sig at der er stor sammenhæng mellem dommernes og testrytternes karakterer. (vedtaget ved repræsentantskabsmødet 2020). På den baggrund er prisen for sadelkåring også nedsat til kr.1250 (tidligere kr. 1500).

 

  • Øget fokus på ridelighed og på at unghestene er redet korrekt og ikke sat for hårdt op eller redet i et for højt tempo ved fremvisningen. Der indføres 20 m volter, hvor tøjlen længes i arbejdstempo, for at se om hoppen kan strække sig ned og frem.

 

  • Fokus på kåringspladser med gode bundforhold og faciliteter.

 

  • Gennemgående løsspringningskoordinator ved sadelkåringer i springning for at sikre at hopperne får bedst mulig hjælp.

 

  • Rideresultatet beregnes fremover som et rent gennemsnit af karaktererne i stedet for som tidligere en vægtet beregning. Dette gør det samlede resultatet lettere gennemskueligt.

 

  • Sadelkåringer og stationsafprøvninger dømmes fremover overvejende af avlsledelsen for at sikre så ensartet bedømmelse som muligt

 

  • Oprangeringen udgår. Begrundelsen herfor er at oprangeringsrækkefølgen helt afhænger af kvaliteten af de fremstillede hopper og informationen derfor kun er brugbar på kåringspladsen. Karakteristikker gives i stedet umiddelbart efter bedømmelsen, mens hoppernes præstationer er i klar erindring for publikum. De bedste hopper vil efter endt karakteristik blive udtaget til en afsluttende finale. Ved finalen er der mulighed for udtagelse til eliteskue og evt. udpegning af dagens bedste hoppe.

 

  • Alle tidsplaner kan ses online i Equipe og hesteejerne modtager bedømmelsen på e-mail

 

 

 

 

Læs meget mere i Ridehestens april nummer om baggrunden for de nye tiltag

 

 

Se flere nyheder <

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev