Koncept for Egnethedstest

Hovedbestyrelsen har i samarbejde med Avlsledelsen, ønsket at ændre på konceptet for Egnethedstesten. Formålet er at gøre deltagerinteressen større og forbedre økonomien. Endvidere ønskes konceptet også ændret for at øge publikumsinteressen, og for at give bedre informationen til avlere og publikum.

Har du en 4-års Dansk Varmblods-registreret hest, kan du deltage i Dansk Varmblods Egnethedstest med mulighed for udtagelse til unghestechampionatet i Herning.
• Arrangementerne foregår indendørs og er disciplin opdelte i springning og dressur.
• Dressurhestene får gangartskarakterer suppleret med en lineær registrering, hvor de stærke/svage egenskaber ved gangarterne er markeret.
• Springhestene bedømmes i springning med rytter på en lille bane.
• Dommernes karakterer følges af en kommentering.
• Der udtages 1 hest pr. 15 samlede på hver plads. I dressur suppleres herefter op til 35 heste efter point på landsbasis. I springning suppleres op til 30 heste efter point på landsplan.
• Der vil ikke foregå hoppekåring sammen med egnethedstesten, dog undtaget region 3, hvor egnethedstest og eksteriørkåring foregår som to separate arrangementer. I de øvrige regioner er det ikke muligt at stille til kåring samme dag. Men tidligere eksteriørkårede hopper kan tildeles ”R”, såfremt de opnår min. 700 point i springning eller dressur.

Læs mere om egnethedstesten i det næste nummer af Ridehesten. Du finder ligeledes al den information du skal bruge, samt det elektroniske tilmeldingsskema på www.varmblod.dk.

Springbane til egnethedstest 2017
Spring 1: Stationata med bomme, som kan springes fra begge sider. 90 cm.
Spring 2: Oxer med bomme. Forkant 95 cm. Bagkant 100 cm. Bredde 100 cm.
Spring 3: Stationata med bomme og fyld (ej mur). 100 cm.
Spring 4: Lige oxer med bomme. Forkant og bagkant 100 cm. Bredde 100 cm.
Spring 5: Samme som spring 1.
Spring 6A: Stationata med bomme og fyld (ej mur). 95 cm.
Spring 6B: Lige oxer med bomme. Forkant og bagkant 100 cm. Bredde 100 cm.
Baneformat: 20x60.

Tilmelding til egnethedstesterne sker nemt og hurtigt viavores elektroniske tilmeldingsblanket, som findes på www.varmblod.dk under fanen egnethedstest. Her kan du ligeledes betale direkte.

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem