Procedure ved følskuer

I forbindelse med følskuer, må regionerne selv vælge afviklingsform, herunder om følskuet indgår som en del af et større arrangement og/eller om bedømmelsen foregår indendørs, hvor hoppe og føl vises løs. Eller udendørs, hvor hoppen mønstres på trekantsbane.
Føl anses ikke for transport og udstillingsegnede, hvis de er under 14 dage gamle. Det anbefales, at føllet er min. 3 uger, før det fremstilles til følskue.

Såfremt der vælges trekantsbaen bør den være min. 50 m. lang og placeres på en 50-60 x 20-30 m. sandbane. Ydersiderne bør afskærmes med højt hegn samt bomme på jorden. Indersiderne bør afskærmes med dressurhegn eller bomme på jorden/ved brug af bomme bør man også afskærme ydersiden af hegnet.

Føl udtaget til finaleringen skal vises for dommerne i skridt på fast bund umiddelbart inden finalen. Føllene trækkes frem imod dommerne og forbi.

Procedure for finaler ved følskuer
Alle føl udtaget til finaleringen står klar i katalogrækkefølge ved den faste bund. Hver hoppe og føl trækkes i skridt ned mod dommerne og opstilles med siden til. Der skridtes ud.

Finalen foregår i følgende hold:

• Udpegning af bedste springbetonet hoppeføl
• Udpegning af bedste springbetonet hingsteføl
• Udpegning af bedste dressurbetonet hoppeføl
• Udpegning af bedste dressurbetonet hingsteføl

Hvert finalehold afvikles på følgende måde:

  • Hele holdet vises i skridt.
  • Føllene vises enkeltvis 2 omgang i trav og galop (springføl kun i galop)
  • Hele holdet vises igen i skridt
  • Evt. uddeling af regionens ærespræmier

Ved springbetonet føl udpeges:
nr. 2 (reserven) + nr. 1 til Eliteskuet udpeges.

Ved dressurbetonet føl udpeges: nr. 3 (reserve), nr. 2 og nr. 1 til Eliteskuet udpeges.

OBS: fra hver region udpeges min. 2 og max. 6 føl afhængig af kvaliteten (max.: 2 dressurbetonet hoppeføl, 2 dressurbetonet hingsteføl, 1 springbetonet hoppeføl og 1 springbetonet hingsteføl).

Lineær registrering til hoppekåring, 2-års bedømmelse og følskuer

Sidste år blev vurderingssystemet lineær registrering indført i Dansk Varmblod, som et supplement til kåringskaraktererne. Ved lineær registrering vurderes hestenes egenskaber ud fra de biologiske yderpunkter, f.eks. om hesten er højtstillet eller lavstammet. Systemet giver således mere information til avlerne, hvilket med fordel kan benyttes i forbindelse med hingstevalg. Avlsledelsen har i forhold til sidste år forenklet det lineære skema til 2-års hopper og føl en anelse. Begrundelse at det er svært at lave en meget detaljeret vurdering af endnu ikke udvoksede dyr. Har du lyst til at vide mere om lineær registrering og se det nye skema til 2-års og føl, så findes de på www.varmblod.dk under ”Dansk Varmblod” og ”Dansk Varmblods Avlsmål”. Her findes også en artikel om lineær registrering samt en manual, der beskriver hvad dommerne ser på.

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem