Afprøvning af hingste

Dansk Varmblods afprøvning af hingste er med til at sikre at fremtidens avlshingste også er funktionelle under rytter.

Sezuan DVH 1110
Sezuan DVH 1110

Dansk Varmblods afprøvning af hingstene er med til at give et fingerpraj om hingstenes evner som sportsheste. Da avlen sigter mod at lave heste til sporten, er det vigtigt at de kommende avlshingste også viser evner for at kunne præstere på konkurrencebanerne i fremtiden.

Balou DVH 1134
Balou DVH 1134

Hovedbestyrelsen har på et møde d. 22.4 2014 godkendt en justering af 35-dages testen, bl.a. efter oplæg fra hingsteholdermødet d. 19.3 2014.

Fra og med 2014 sker følgende justering af 35-dages testen:

• Temperamentskarakteren udgår af beregningsprogrammet. Alle hingste får 9 eller 10, og karakteren er derfor uden reel værdi. I stedet vurderes temperamentet/staldopførselen som bestået/ej bestået under hensynstagen til temperamentsfejl, staldunoder, arvelige defekter m.v.
• Testrytteren skal prøve hingstene to gange: én gang undervejs i prøveforløbet samt på afslutningsdagen. Der gives kun karakter på afslutningsdagen, vurderet ud fra de to prøveridt.
• De eksterne dommere udgår. Da de kun ser hingstene på afslutningsdagen, påvirker det prøveresultatet for meget, hvis hingstene har en dårlig dag. Fremover skal træningslederen give karakterer for træningsperioden (blev tidligere givet af Avlsledelsens specialdommere) og Avlsledelsens specialdommere skal i stedet give de eksterne dommeres karakterer. Dette giver mere stabilitet i karaktergivningen, idet Avlsledelsens specialdommere følger hingstene tæt og ser dem 3-4 gange i prøveforløbet.
• Vægtene i beregningsprogrammet ændres, således at træningslederens og testrytternes karakterer vægter mere end tidligere. Fremover vægter træningslederens karakterer 38%; Avlsledelsens specialdommere 37% og testrytteren 25% af det samlede resultat.
• På afslutningsdagen vil springhestene ikke blive vist i løsspringning. Dette sker under hensynstagen til, at det er for hårdt for de hingste, der afprøves i begge discipliner. På afslutningsdagen er det mest hensigtsmæssigt, at hingstene bruger kræfterne på ridedelen.

Oversigt over Dansk Varmblods afprøvningssystem
Siden 2006 har Dansk Varmblod haft et fleksibelt
afprøvningssystem for hingstene. Ingen godkendte hingste er således udelukket, selvom de ikke opnår
kravene. Hingstene har mulighed for at gå videre i afprøvningssystemet. Når de har bevist deres kvalitet,
kan de komme i avlen igen. Det er især en fordel for de unge hingste, som af udviklingsmæssige
årsager eller sygdom måske ikke helt kan honorere kravene på et givet tidspunkt.


Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem