OBS: Nye åbningstider – Klik her

Gangartsbedømmelse af 2 års hopper

Her finder du information om gangartsbedømmelse af 2 års hopper.

Diva Holmklit blev i 2018 Årets 2-års Dressurbetonede Hoppe.
Diva Holmklit blev i 2018 Årets 2-års Dressurbetonede Hoppe.
Springborgs Guinea blev Årets 2-års Dressurbetonede Hoppe i 2017.
Springborgs Guinea blev Årets 2-års Dressurbetonede Hoppe i 2017.

Kun for DV-registrerede hopper:

Gangartsbedømmelsen af 2-års hopper foregår først på fast bund, hvor typen og benstillingen bedømmes. Herefter trækkes hoppen ind i ridehallen til bedømmelse af skridt, hvorefter den vises løs til bedømmelse af trav og galop. Når bedømmelsen er afsluttet, fanges hoppen og opstilles på midten. Dommerne giver karakteristik og ejer får den lineære bedømmelse tilsendt på mail. Fra 2020 offentliggøres ikke længere karakterer og hopperne oprangeres ikke. De bedste hopper udtages til en finale senere på dagen. Herefter udtages de bedste (ikke nødvendigvis alle finalister) til eliteskuet, og dagens bedste 2-års udpeges.

I de regioner, hvor der ikke afholdes 2-års gangartsklasser, opfordres hesteejerne til at tilmelde hopperne til de større dyrskuer i området. De to dommere skal begge være DV-dommere fra Dansk Varmblods eksteriørdommerliste. Ved Dansk Varmblods 2-års bedømmelser bliver de unge hopper vist løse og dermed bedømmes galoppen. Dette vil sjældent være muligt på en dyrskueplads. Så selvom dyrskuer også både er hyggeligt og giver hopperne rigtig god miljøtræning, så vil en hoppe udtaget på blot type, skridt og trav have det svært til Eliteskuet, hvor hun er oppe imod hopper, der er særdeles gode i galoppen også, medmindre hun også selv er stærk i galop.

Hvor og hvornår??
Datoer og steder kan du finde her sammen med datoerne for hoppekåring, da 2-års bedømmelserne afholdes sammen med en kåring i DV-regi. Her kan du også se tilmeldingsfrist.

Du kan finde reglerne for fremstilling af 2-års hopper i regler og vedtægter fra side 65 her.



Spørgsmål??
Hvis du ikke har kunnet finde svar på dine spørgsmål her på siden, så ring til Dansk Varmblod på tlf. 87475400.

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev