Løsspringning af 2 års hopper

Her finder du information om løsspringning af 2-års hopper.
Baneskitse for løsspringning af 2-års hopper finder du nederst på siden.

Årets 2-års Spribngbetonede Hoppe 2017 Tatiana Ask
Årets 2-års Spribngbetonede Hoppe 2017 Tatiana Ask
Årets 2-års Springbetonede Hoppe 2018, Pretty Pi'que Deluxe
Årets 2-års Springbetonede Hoppe 2018, Pretty Pi'que Deluxe


Hvorfor få sin 2-års bedømt i løsspringniong?
Hvert år er der mulighed for at få 2-års hopper ud af springafstamning bedømt og udtaget til Krafft Eliteskuet via løsspringning. Til Krafft Eliteskuet bliver årets bedste 2 års springhoppe udpeget.
Men uanset om hoppen bliver udtaget til Eliteskuet eller ej, er det altid godt at få de unge hopper miljøtrænet - de unge hopper lærer rigtig meget af at få den lette og nænsomme træning med trense, bid, gåture og let longering. Når de skal til kåring som 3-års og senere skal ud i livet som konkurrenceheste, så er de godt forberedt på alle de påvirkninger, der er uden for det velkendte staldmiljø og folden.
Husk, at en hoppe kun kan udtages til Krafft Eliteskuet, hvis hun er registreret som en Dansk Varmblod.

Hvad bliver de bedømt i?
Alle bedømmelser af 2-års hopper foregår først på fast bund, hvor typen og benstillingen bedømmes.
Når hopperne er tilmeldt løsspringning vil de selvfølgelig blive bedømt på deres løsspringningsegenskaber, dvs. i teknik og kapacitet. Udover det ser dommerne på hoppens galopbevægelse, type samt afstamning. Til gengæld vil hoppen ikke blive bedømt i skridt og trav, da disse gangarter ikke har indflydelse på hestens springegenskaber.

Hopperne vil blive løssprunget på samme bane, som der bliver brugt til sadelkåring, dog vil der blive en max. springhøjde på 1 meter, og afstandene er lidt kortere. Hopperne bedømmes af 2 dommere, hvoraf mindst den ene skal stå på både Dansk Varmblods eksteriør- og springliste. På hvert hold skal der være min. 10 hopper for at løsspringningen gennemføres. For de regioner der ikke kan få tilslutning nok, opfordrer vi regionerne til at slå sig sammen.

Hvor og hvornår??
Datoer og steder kan du finde her sammen med datoerne for hoppekåring, da 2-års springbedømmelserne afholdes sammen med en kåring i DV-regi. Her kan du også se tilmeldingsfrist.

Spørgsmål??
Hvis du ikke har kunnet finde svar på dine spørgsmål her på siden, så ring til Dansk Varmblod på tlf. 87475400.


Skitse til løsspringning af 2-års hopper

Løsspringningsbanen for 2-års hopper er opdateret pr. februar 2019
Løsspringningsbanen for 2-års hopper er opdateret pr. februar 2019

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev