Sadelkåring

Sadelkåring er en eksteriørkåring og en rideprøve samlet på én gang. Nedenfor finder du beskrivelse af hvordan det foregår, og nederst en video fra en dag med sadelkåring.

Hoppe fremvises af egen rytter under sadelkåringen
GREVENS FAKINA
Hoppe fremvises af egen rytter under sadelkåringen
GREVENS FAKINA

I løbet af sommeren tager Dansk Varmblods kåringskommission rundt på hoppekåringstur til landets regioner, hvor hopperne kan blive enten eksteriørkåret eller sadelkåret i dressur eller springdisciplin.
For hopper som allerede er eksteriørkåret, kan de tilmeldes en 1-dagsafprøvning, som afholdes sammen med sadelkåringerne.

Ved sadelkåring med afprøvning i dressur skal hoppen vises i gangarter under egen rytter og med en testrytter. Hvis den tilmeldes sadelkåring med afprøvning i springning så skal hoppen løsspringes og vises i gangarter under egen rytter og med en testrytter.

Det er muligt at fremstille hoppen i begge discipliner hvis dette ønskes, dog ikke samme dag, ved en sadelkåring den ene gang og en 1-dagsafprøvning den næste gang.

Er du i tvivl, så anbefaler vi, at du ringer til avlskonsulent Karina Christiansen på tlf. 87475400.

Se hvor og hvornår der afholdes hoppekåring her.


Hvad skal hoppen igennem ved sadelkåring

Hoppe løssprunget ved sadelkåring i springdisciplinen
BIRKEGÅRDENS CONCHITA
Hoppe løssprunget ved sadelkåring i springdisciplinen
BIRKEGÅRDENS CONCHITA

Hvad skal hoppen igennem ved sadelkåring?
Sadelkåring er en eksteriørkåring + rideafprøvning i dressur el. spring. Ved bestået rideprøve tilføjes R foran kåringsgraden, som feks. RDH
Der vælges mellem afprøvning i dressur eller springning allerede ved tilmelding:

  • Hoppen måles, der tjekkes signalement og mikrochip samt hestepas afleveres
  • Hoppen mønstres på fast bund i skridt og trav.


Springning:
  • Hoppen rides på udendørsbane af egen rytter og testrytter til gangartsbedømmelse. Hoppen bedømmes for sin galop og ridelighed.

Dressur:
  • Hoppen rides på udendørsbane af egen rytter og testrytter til gangartsbedømmelse. Hoppen rides i alle tre gangarter og bedømmes for disse samt ridelighed og kapacitet.

Hele holdet skridter på ring i katalogrækkefølge, og der oprangeres.

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev