< Tilbage

Flot ridning til egnethedstest27-10-2018 - 16:28

Dansk Varmblods egnethedstest i springning i Region 3 er i dag blevet afholdt og flere gode heste er blevet flot fremvist. Men kun et enkelt 9-tal blev uddelt

Stutteri Ask lagde i dag faciliteter til egnethedstest i DV Region 3, der var flot pyntet op og rigtig halloween-stemning i hallen, imens vejret udenfor bød på regn og blade i efterårets farver, der blæste forbi. Mange fine og velredne heste blev fremvist, og dette var bestemt også tilfældet for dagens vinder, Elmegårdens Dakota (E Bøgegårdens Dicaprio/Catoki) med Torben Frandsen i sadlen der ligeledes ejer hesten. Dakota er opdrættet af Maria og Martine Schnoor og opnåede i dag 8.0 i teknik, 8.5 i både kapacitet og ridelighed og 9.0 for den gode galop, samlet blev det 850 point.

 

Andenpladsen tog Karen Møller Rhode sig af, da kønne Valentina Ask (e. Ci Ci Senjor Ask/ Larimar) ejet og opdrættet af Stutteri Ask opnåede 825 points med 8.0 i teknik og ridelighed og 8.5 i kapacitet og galop. Både tredje- og fjerdepladsen gik også til heste avlet af Stutteri Ask, på tredjepladsen var det nemlig velspringende Chamoni Ask (e. favorit Ask/ Chacco-Blue) ejet af Jonas K. og redet af Anni Pape, ekvipagen opnåede 7.5 i ridelighed, 8 i galop og 8.5 i teknik og kapacitet og dermed en samlet score på 812.5 points.

 

Fjerdepladsen var både avlet og ejet af stutteri Ask, det var nemlig Caprice Ask (e. Favorit Ask/Carentino) der med Maria Bjørnkjær Asferg scorede 812.5 points med 8 i både teknik, kapacitet og galop og 8.5 i ridelighed. Placeret som nr. 5 blev Rådbjerg’s Bahia (e. Baloubet Du Rouet/ Coronado II) ejet og opdrættet af Toni A. Paust, efter en sammenlagt score på 812.5 med 8 i teknik, kapacitet og ridelighed og 8.5 i galop. Den sidste placering tog Heart of Candid (e. Heartbeat/ Con Capitol) ejet og opdrættet af Tatjana Møller, efter at have opnået 800 points, med 7.5 i galop, 8 i teknik og kapacitet, og 8.5 i ridelighed.

 

Efter egnethedstesten startede regionens eksteriørkåring, og i skrivende stund er denne stadig i fuld gang.

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem