< Tilbage

FÅ GRATIS adgang til internationale nyheder30-11-2018 - 11:22

TILBUD TIL DIG!!

FÅ GRATIS adgang til internationale nyheder om avl nu og i 2019

Vi har nu fået mulighed for at give dig gratis adgang til online magasinet Breeding News. Det er på engelsk, og det udgives kun online via nedenstående link, eller hvis man abonnerer på det.

 

Vi har muligheden for at give dette til dig helt gratis, fordi Dansk Varmblod gennem vort udenlandske samarbejde har valgt at indgå i et tidsbegrænset og gratis WBFSH-projekt med Breeding News og nogle andre avlsforbund. 

 

BRUG DETTE LINK RESTEN AF 2018 og i 2019 - OG SE DET SENESTE ONLINE-MAGASIN I PDF HER

 

Snus lidt til, hvad der sker i udlandet på avlsfronten og glæd jer til de kommende online-magasiner. Du kan bruge linket igen og igen nu og i 2019, og vi håber, at du vil benytte dig af chancen.

 

Hvad er Breeding News?

Breedingnews.com er et engelsksproget hestemagasin, der både har fokus på avl og sport. Det er på engelsk, og de har selv enkelte journalister ansat, men tager også gerne imod engelsksprogede artikler fra avlsforbundene verden over, herunder Dansk Varmblod, og den lejlighed benytter vi os også jævnligt af. Tidligere blev det udgivet i papirform, men nu er det udelukkende internetbaseret. Breeding News har gennem flere år været en nær samarbejdspartner til WBFSH, som vi i Dansk Varmblod danner hovedkontoret for. Der er to ”afdelinger” af Breeding News – både en hjemmeside med løbende nyheder og videoklip (det er www.breedingnews.com) , og så er der online magasinet, som vi linker til øverst, og som stadig ligner et papirmagasin med artikler og store helsidesannoncer, men som nu kun findes online.

 

Hvad er WBFSH?

WBFSH står for World Breeding Federation for Sport Horses, og det er kort fortalt 75 avlsforbund fra hele verden, der går sammen om at højne viden om sportshesteavl og om at influere på og samarbejde med EU, FEI og andre store organisationer i mange aspekter af hestens cyklus fra valg af hingst til inseminering og hele vejen til den succesrige sportshest. Det er også WBFSH, der står bag UVM i dressur, military og springning, samt Rolex-ranglisterne hvor verdens bedste avlere og stambøger hædres hvert år. Dansk Varmblods formand, Jan Pedersen, er også mangeårig præsident for WBFSH. Se mere om WBFSH her.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem