< Tilbage

To hingste igennem ekstraordinær prøve14-01-2019 - 14:45

En dressurhingst og en springhingst har netop gennemført Dansk Varmblods ekstraordinære 35-dages test med tilfredsstillende resulat og kan stille til hingstekåringen i marts måned

To præmiehingste fra sidste års hingstekåring i Herning har bestået den ekstraordinære 35-dages test og møder nu til endelig kåring den 6.-10. marts 2019.

 

Det drejer sig om springhingten Cassado Ask e. Casall Ask/ Corrado I (opdr. Jens Peter Mailund Schmidt), der ejest af Stutteri Ask, og dressurhingsten Hesselhøj Gnags e. Grand Galaxy Win/ Tailormade Lancelot (opdr. Stutteri Hesselhøj), der er ejet af Cathrine Rasmussen, Norge.

 

Den norske Grand Prix-rytter Cathrine Rasmussen erhvervede Hesselhøj Gangs på Dansk Varmblods Forårsauktion 2018, hvorefter den ved hingstekåringen blev præmiehingst. Han har nu bestået 35-dages testen med 806,5 point.

 

Præmiehingsten i springning Cassado Ask, der pådrog sig en mindre skade i bedækningssæsonen, er nu også fit for fight og har aflagt en 35-dages prøve i springning med et samlet resultat på 828 point.

 

Se resultaterne HER.

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev