< Tilbage

2018's indekstal på hingstene er nu klar01-02-2019 - 11:40

Se listerne over de bedste avlshingste i Dansk Varmblod - de nyeste indekstal er nu online.

Indekstallene er netop blevet opdateret med alle bedømmelser og konkurrenceresultater fra 2018. De samler alle tilgængelige bedømmelser på hesten selv samt afkom og øvrige slægtninge.

Indekstallene giver derfor den bedst mulige objektive information om hingstes avlspotentiale i forhold til de øvrige hingste. Indeks 100 svarer til den gennemsnitlige kvalitet. Jo højere indeks, desto bedre avlspotentiale. Er indekstallet over 120, er hingsten i blandt de 16% bedste avlsdyr. Er indekstallet over 140, er hingsten blandt de 2,5% bedste.

 

Ny i toppen af dressurindeksene er den tredobbelte UVM-vinder Sezuan DVH 1110. Han efterfølges af Fassbinder DVH 1001, der bl.a. er far til den tredobbelte UVM-vinder sølvmedaljehoppen Fiontini.

 

Toppen af springindekset udgøres af de samme hingste som sidste år. Dog er der rykket en anelse rundt. Men det skyldes at flere af hingstene såsom Ci Ci Senjor Ask DVE 1010, Diamant De Revel DVH 972, Casino DVH 559 m.fl. endnu kun har få bedømte afkom.

 

Husk, at det ikke er den nøjagtige rækkefølge, som er vigtig, men derimod i hvilket område hingstene ligger. Eksteriørindekstallene oprangeres efter helhedskarakteren. Med andre ord, så udtrykker eksteriørindekstallene hvilke hingste, der producerer den største andel af DH-hopper og hingste udtaget ved forbesigtigelse.

 

De oprangerede indekslister findes du her.

De vil også hurtigst muligt kunne ses i Hestedatabasen.

 

Hoppernes indekstal er lige på trapperne, så hold øje med nyhederne.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev