< Tilbage

Nedtælling til hingstekåring: 10 dage24-02-2019 - 13:50

I dag er der kun 10 dage til, at Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning begynder. Arrangementet, der finder sted den 6.-10. marts 2019, er i anledning af 40-års jubilæet et sandt overflødighedshorn af oplevelser

I Danmark har vi et af verdens mest storslåede hestearrangementer, der hvert år i uge 10 byder på hingstekåring, unghestechampionat, firestjernet springstævne, firestjernet dressurstævne, gallashows, rideclinics og giganttisk specialudstilling. Intet sted i verden finder man noget tilsvarende – og hver år valfarter både danskere og udlændige til MCH Messecenter Herning for at opleve denne enestående event.

 

Har du lyst til at læse nogle af de mange optaktshistorier om deltagere, der glæder sig og har forberedt sig til arrangementet, så kan du på DVHerning-siden læse om bl.a. Emma Ahlberg, Silje Bakken, Mette Sejbjerg Jensen, Cathrine Dufour, familien Bennetsen, Betina Møller, Christian Jansen, familien Servé og Charlotte Thuesen. Hold dig dagligt opdateret, for hver dag kommer der nye historier til.

 

Onsdag den 6. marts starter Dansk Varmblods Hingstekåring i alle tre arenaer. Programmet starter kl. 14 i Danish Computer Group Arena E med RIDEHESTEN Small Tour 125 cm springning 2* og fortsætter kl. 18.15 med KRAFFT Tour of Amateurs. Sidste programpunkt i denne arena er KATRINELUND Unghestechampionat i springning, hvor hestene går med egen rytter.

 

I KRAFFT Arena M starter onsdagens program kl. 16.30 med løsspringningstræning af unge hingstekandidater og fortsætter kl. 19.30 med KRAFFT Medium Tour 135 cm springning 2*. I Boxen er der fra kl. 18 Blue Hors Unghestechampionat i dressur, hvor hestene går med egen rytter.

 

 

 

Dansk Varmblods hingstekåring 2018 i tal:

 

  • 5 dage med hingstekåring, ridestævne, show, messe, foredrag mv.
  • 2. mest besøgte af alle arrangementer i MCH Messecenter Herning
  • 60.089 besøgende
  • 9.400 siddepladser i Jyske Bank Boxen
  • 3.400 siddepladser i Hal M – Krafft Arena
  • 1.000 siddepladser + 500 ståpladser i Hal E – Danish Computer Group Arena
  • Over 1.000 VIP-pladser i de tre opvisningshaller
  • 100 officials
  • 350 frivillige hjælpere
  • 1 paramediciner, 1 læge og 1 ambulance
  • 3 dyrlæger og 1 hesteambulance
  • 292 stande fordelt på udstillingsmessens 7 haller
  • 850 heste fordelt på mere end 600 FEI-konkurrenceheste, 92 hingste til kåring, 63 championatsheste, gallashowheste, hingste til præsentationsklasser samt auktionsheste
  • 3 opvisningsbaner med tilhørende opvarmningsbaner – over 13.500 m2 ridebane med sand og måtter
  • Over 1.500 camperende
  • 200 presseakkrediterede fra tv, radio, fag- og dagblade fra syv lande
  • Ryttere fra 19 lande: Australien, Belgien, Brasilien, Danmark, Estland, Finland, Holland, Italien, Litauen, Mexico, Norge, Polen, Rusland, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydkorea og Tyskland

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev