< Tilbage

Sommerlejren for UNG I DV var en succes!10-07-2019 - 11:18

I uge 27 afholdte Ung i DV sommerlejr, hvor 26 piger og ponyer var indlogeret på Vilhelmsborg til fem hyggelige dage. 

Vi havde igen i år besøg af Anemette Holm Petersen fra AT Dressage, som kom og underviste i dressur, og Johnny Hansen, som underviste i spring. 

Der var i år fokus på programridning og stilspringning. Dressurrytterne sluttede lørdag af med at ride program for dommer Anny Rod og fik gode råd og kommentarer med på vejen, og springrytterne blev bedømt på stilspringning, hvor Johnny efterfølgende gennemgik hver rytter og den udvikling de havde haft lejren igennem.

Dagene blev fyldt ud med teori omkring Ung i DV, konkurrencer i mønstring og soignering, samt et lærerigt oplæg af DV-dommer Signe Wiese som fortalte om hestens eksteriør, hvad det har af betydning, og hvordan man bedømmer det.

Pigerne udnyttede de dejlige omgivelser og red en tur eller to i skovene. Der blev spillet rundbold, ristet skumfiduser over bål, orienteringsløb, kæpheste workshop, lege og kortspil.

Alt i alt havde Ung i DV igen i år en rigtig god sommerlejr med masser af opbakning og glade børn og unge.

 

Her ser du et udpluk af billederne fra sommerlejren på Vilhelmsborg med 26 deltagere, som både er for medlemmer og andre unge ryttere

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev