< Tilbage

Medaljer over hele linjen06-08-2019 - 14:03

For første gang i historien vandt Dansk Varmblod medalje i alle tre årgange ved UVM i dressur, og det betyder nu, at DV-dressurhestene er oppe på hele 15 UVM-medaljer

I en af UVM-historiens mest spændende 5-års finaler med vanvittig høj kvalitet hos hestene vandt DV-guldmedaljehoppen Queenparks Wendy e. Sezuan/Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer) sammen med den erfarne og dygtige Andreas Helgstrand en sikker bronzemedalje og den uofficielle titel ”verdens bedste 5-års dressurhoppe”. Tillykke til opdrætteren, rytteren og ejerne Chateau de Fontaine og Helgstrand Dressage.

 

Hestekvaliteten hos 6-års hestene var af samme uhørte høje kvalitet, der gjorde kampen om medaljer meget hård. Igen lykkedes det Andreas Helgstrand at ride en bronzemedalje hjem, og denne gang var det med vallakken Zhaplin Langholt e. Zonik/Stedinger (opdr. Bente Graasbøl & Ole Magnus Jensen). Tillykke til opdrætterne, rytteren og ejeren Charlotte Jorst.

 

Også i denne finale fik en DV-hoppe den uofficielle titel ”verdens bedste 6-års dressurhoppe”, nemlig sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione e. BH Zack/BH Don Shufro (opdr. Straight Horse Aps), der blev flot redet af Helen Langehanenberg.

 

Den danske guldmedaljehingst Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe & Hans Jørgen Hoeck), har før vundet en UVM-bronzemedalje med sin faste rytter Jan Møller Christensen, og i år blev det så til en velfortjent sølvmedalje. Tillykke til opdrætterne, rytteren og ejerne Alexandra og Kristin Andresen, Norge.

 

Der skal fra Dansk Varmblods side lyde et tillykke til alle de deltagende ekvipager, der hver og en har ydet en stor præstation og har repræsenteret Danmark og DV på bedste vis.

 

 

Dansk Varmblods medaljer ved UVM i dressur

 

  • 2008 sølv for 6-års: Polka Hit Nexen e. Sandro Hit/Temple Wind xx (opdr. Stutteri Nexen)
  • 2009 sølv for 5-års: UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro/Falkland (opdr. Stutteri UNO)
  • 2009 guld for 5-års: Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup)
  • 2010 guld for 6-års: UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro/Falkland (opdr. Stutteri UNO)
  • 2014 guld for 5-års: Sezuan e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger)
  • 2015 sølv for 5-års: Fiontina e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen)
  • 2015 guld for 5-års: Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen)
  • 2015 guld for 6-års: Sezuan e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger)
  • 2016 guld for 6-års: Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen)
  • 2016 guld for 7-års: Sezuan e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger)
  • 2017 bronze for 5-års: Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck)
  • 2017 guld for 7-års: Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen)
  • 2019 bronze for 5-års: Queenparks Wendy e. Sezuan/Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer)
  • 2019 bronze for 6-års: Zhaplin Langholt e. Zonik/Stedinger (opdr. Bente Graasbøll og Ole Magnus Jensen)
  • 2019 sølv for 7-års: Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck)
< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev