OBS: Nye åbningstider – Klik her
< Tilbage

Lækre hingsteføl til fremtidens springbaner (video)23-06-2020 - 10:28

Dansk Varmblods online følauktion, der afvikles i samarbejde med Blue Hors, udbyder en kollektion af både spring- og dressurføl af særdeles høj kvalitet. I denne præsentation skal vi se nærmere på to smarte hingsteføl, som er avlet ud af fremragende hoppestammer

23 særdeles gode føl er udvalgt til Dansk Varmblods online følauktion, som afvikles i samarbejde med Blue Hors, og som begynder den 25. juni. Herunder får I en præsentation af to lækre springføl, som blandt andre kan erhverves på auktionen.

 

Kraftfuldt og gennemavlet hingsteføl
Hingsteføllet Enjoy Happy Hour e. Hardrock Z/Ci Ci Senjor Ask (opdr. Enjoy Horses v/ Jessie Bech Ditlevsen) er et storrammet føl med en kraftfuld galop, som ryttere vil nyde stor fordel af på springbanen i fremtiden. 

 

Han er ud af en gennemavlet hoppestamme, for her er moderen tildelt bronzemedalje, mormoren guldmedalje og MMM sølvmedalje og elitehoppe status. Faderen er Hardrock Z, som har gået international Grand Prix, så dette lækre hingsteføl, har et godt grundlag for at udvikle sig en en fantastisk springhest.

 

Se videoen af det flotte brune føl nedenfor.

 

 

Typestærkt føl fra præstationsstærk stamme
A.N. Undercover e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/Carmargue (opdr. Anja og Niels Jørgen Nielsen) er et typestærkt hingsteføl, som har en ubesværet bevægelse og en særdeles god galop. Her har man mulighed for at erhverve sig et lækkert og udtryksfuldt hingsteføl, som vil tage sig godt ud på fremtidens springbaner.

 

Afstamning er heller ikke til at tage fejl af. Moderen Liva Sem har flere succesfulde afkom og er blandt andre mor til sølvmedaljehoppen A.N. Bardot. I hoppestammen finder man desuden flere A-heste i springning og elitehopper. Ligesom flere af Liva Sems afkom har deltaget ved Unghestechampionatet i Herning. 

 

Se det smarte røde hingsteføl i videoen nedenfor.

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev