< Tilbage

Feldborgs Cantonelli bedste 2 års springhoppe25-08-2019 - 12:03

Ni 2-års springhopper var udtaget til dette års KRAFFT Eliteskue og her blev fire virkelig fine hopper blev inviteret til finalen, hvor Årets 2 års hoppe blev kåret

Det var et stærkt hold af 2 års hopper, som var mødt til KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg i dag. Fire af hopperne gjorde sig særligt bemærket og blev derfor inviteret til finaleringen, hvor Årets 2 års skulle kåres. De fire hopper var fordelt således, at to er efter hingsten Grim St. Clair, mens de andre to er efter Cantolar. 

 

 

Årets 2 års hoppe

 

Årets 2 års hoppe blev katalog nr. 103, Feldborgs Cantonelli e. Cantolar DVH 1135/Cabachon DVH 979 (opdr. Arne Feldborg Johannesen) og ejet af avleren selv. Hoppen har en særdeles velafbalanceret galop og et godt overblik. Hoppen sprang i dag med en smidighed og en god afvikling af springene. 

 

– Hoppen er en flot model af fremragende type. Hoppen er velformet og har et godt udtryk, gode kropspartier og en rummelig bevægelse. En særdeles god bagbensteknik og en dejligt temperament. Hoppen er fokuseret på at løse opgaven og afvikle springet bedst muligt, sådan sagde Karina Christiansen fra Dansk Varmblod om hoppen. 

 

 

Højt niveau

 

De øvrige tre finalehopper var også af særlig høj kvalitet og viste i dag en god løsspringning foran et tilfreds dommerpanel fra Dansk Varmblod, heriblandt Johnny Hansen, som gav hopperne fine kommentarer med på vejen under løsspringningen.

 

Katalog nr. 102: Aura Ravnes-Have e. Cantolar DVH 1135/Favorit Ask DVE 1035 (opdr. Kirsten & Kjeld Christensen) og i dag ejet af Nana Deveril Grarup, sprang i dag med en god funktion og afvikling af springet. Det er en hoppe med et godt mod og en energisk galop, samt en smidig afvikling af springene. Hoppen er optaget i Dansk Varmblods springhesteprogram og blandt andet helsøster til Årets springføl i 2015. 

 

– Det er en flot model, som er passende ædel. Hoppen har et godt kønspræg, en rummelig galop og tillidsfuldt spring, fortæller Karina Christiansen om hoppen ved finalen ved KRAFFT Eliteskue. 

 

Katalog nr. 107: Grazia DWB e. Grim St. Clair DVH 921/Cajus DVE 634 (opdr. Lisbeth B. Andersen), og ejet af Lars Krabbe. Grazia er en hoppe med et særdeles godt afskub og en god galop. Hoppen vurderede i dag springene godt og så sig for og bakkkede fint af på forhindringerne. En praktisk springheste med en god reaktion. 

 

– Det er en feminin og harmonisk hoppe, som har en smidig og rummelig galop. Hoppen har en god bæring, et velovervejet spring og den springer rationelt, fortæller Karina Christiansen om hoppen.

 

Katalog nr. 109: Apoclaire e. Grim St. Clair/Bøgegårdens Apollo (opdr. Hans Jørge Juhl og Asbjørn Lauritsen), ejet af Søren Wind og Stald Sekær. Apoclaire er en opmærksom hoppe, som afvikler springene godt med en rolig bevægelse i hoved og hals mellem springene. Alt i alt en hoppe som afviklede en række flotte spring.

 

– Det er en funktionel model, som er højstillet og ædel. Hoppen er vellinieret og velmarkeret, og har et godt udtryk. Hoppen har en energisk og let regulerbar galop, med god bæring, samt hurtige reaktioner og et kraftfuldt afsæt.

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev