< Tilbage

Stilfulde dressurføl på følauktion (video)21-06-2020 - 12:14

Dansk Varmblods online følauktion, der afvikles i samarbejde med Blue Hors, udbyder en kollektion af både spring- og dressurføl af særdeles høj kvalitet. I denne præsentation skal vi se nærmere på to smidige og bevægelsesstærke hingsteføl

23 særdeles gode føl er udvalgt til Dansk Varmblods online følauktion, som afvikles i samarbejde med Blue Hors, og som begynder den 25. juni. Herunder får I en præsentation af tre af de interessante dressurføl, som blandt andre udbydes på auktionen.

 

Søn af en verdensmester
Det brune hingsteføl Worres Goldendale e. Glamourdale/Franklin (opdr. June og Mogens Worre-Jensen) har en verdensklasse hingst til far, for Glamourdale vandt UVM for ungeheste i 2018. Også hoppestammen byder på interessante heste, blandt andet blev moderens helsøster solgt på en af Dansk Varmblods auktioner. Mormoren, Valløs Nikiti blev allerede B-est i en alder af 6 år, og MMM er elitehoppen Nichoel Damgaard, som er ud af en stamme, der har produceret et utal af medaljehopper og kårede hingste.

 

Føllet selv arbejder særdeles kraftfuldt og smidigt i alle gangarter og han besidder en fremragende og rummelig galop. 

 

Se det smarte hingsteføl i videoen nedenfor.

 

 

Ædelt og højstillet hingsteføl
Det flotte hingsteføl Runehøjs Stardust e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Hotline (opdr. Stutteri Runehøj v. Birgitte Thomsen) har en yderst interessant afstamning. Faderen er den unge Grand Prix-stjerne Blue Hors St. Schufro, mens morfaren er Grand Prix-hingsten Blue Hors Hotline. 

Føllet lever op til sine gener, og bevæger sig særdeles smidigt og effektivt og hans store kapacitet lover godt for fremtiden. 

 

Se Runehøjs Stardust i videoen nedenfor.

 

Se desuden hele kollektionen af auktionsføl på Dansk Varmblods auktionsside her.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem
Tilmeld vores nyhedsbrev