<

Hvilke heste har det bedste avlsmæssige potentiale?19-02-2020 - 11:23

Hestens gener kan ikke ses direkte. Men via statistiske indeksberegninger, der samler alle tilgængelige bedømmelser på hesten selv samt dens afkom og øvrige slægtninge, kan der beregnes et estimat af hestens avlsværdi. Hermed kan der opnås viden om hvor gode egenskaber hesten, i forhold til de øvrige heste i Dansk Varmblod, forventes at videregive til afkommet.

Den 3-dobbelte UVM guldvinder og Elitehingst Sezuan DVE 1110 topper igen i år Dansk Varmblods dressurindeks 

 

Jo højere indekstal, desto bedre egenskaber (indenfor dressur, springning eller eksteriør) forventes hesten at videregive. Et indeks på 100 svarer til Dansk Varmblods gennemsnitlige kvalitet. Er indekstallet over 120, er hesten blandt de 16% bedste. Er indekstallet over 140, er hesten blandt de 2,5% bedste. Jo flere afkom, der har været bedømt, desto mere nøjagtig kan avlsværdien beregnes ud fra afkommets præstation. Ved få bedømte afkom (under 50) kan indekstallet godt ændre sig i både positiv og negativ retning, efterhånden som flere afkom bliver bedømt. Da indekstallene således er dynamiske ved få bedømte afkom, skal man ikke fokusere på den nøjagtige oprangering. Derimod er det vigtigste, at hestene er placeret i den gode ende for at opnå størst mulig avlsfremgang.

 

Indekstallene har netop fået den årlige opdatering med alle bedømmelser foretaget i Dansk Varmblod regi i 2019 samt DRF championater og nationale konkurrenceresultater. De oprangerede indekslister findes på www.varmblod.dk under hhv. ”hingste” og ”hopper”. Da listerne er lavet i excel, kan man let selv lave andre oprangeringer, f.eks. ud fra unghesteindekstallet. Indekstallene vil også hurtigst muligt kunne ses i Hestedatabasen under de enkelte heste.

Se flere nyheder <

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem