<

Forberedelse til følskue29-07-2020 - 11:46

Sommeren er en fantastisk årstid at være hesteavler i. Årets føl er kommet til verden, og man kan endelig se om alle de overvejelser og tanker man gjorde sig året før, da der skulle vælges hingst har vist sig at munde ud i et godt resultat.
 

Mange avlere vælgere at fremvise deres føl ved forbundets følskuer rundt omkring i regionerne. For avlerne er det en oplagt mulighed for at få deres føl vist frem og bedømt af forbundets dommere for at få en eventuel udtagelse til auktion i hus.

 

Set med forbundets øjne er følskuerne også en meget vigtig del af avlsarbejdet. Følskuerne er det første sted, hvor vi kan begynde at danne sig et indtryk af hvordan vores hingsteavler og hvordan de passer sammen med forskellige blodlinjer osv.

 

Men hvordan bliver man helt klar til følskuet?

Det er vigtigt, at føllet er håndterbart og er tillidsfuldt, og at det kan mønstres ved siden af hoppen.

 

Det er ofte afgørende at føllet har et passende huld og en stor energi ved fremstillingen. Det er sjældent at alt følhåret er fældet, og det ser derfor blegt og kedeligt ud. Er føllet godt striglet og flettet, kan dommerne sagtens se gennem lidt følpels. Men spar endelig ikke på showshine, babyolie, vaseline og andre ting, der kan få føllet til at skinne lidt ekstra.

 

I god tid inden fremstillingen strigles føllet jævnligt, så det til fremstillingen kan vise sig fra den bedste side. KLIP IKKE FØLLET. Det kan få alvorlige konsekvenser for føllets helbred, hvis den bliver kold.

 

Hovene skal være velplejede. Hold jævnligt øje med hovene, da de kan ændre sig meget hurtigt. Selv den mindste korrektion kan have en stor betydning. Afhængig af føllets udvikling bør en smed tilse føllet, når det er 1 måned gammelt.

 

De fleste har prøvet det – eller kender i hvert fald nogen, der har: Ugen inden følskuet flyver føllet rundt på marken og demonstrere et fabelagtigt gangformåen. Når så tiden kommer, og føllet løber ind på banen, så vil det ikke galoppere og kvaliteten af traven er pludselig blevet halveret.

Når man fremstiller sit føl til følskuer er det meget vigtigt at huske på, at følbedømmelsen er en status på føllets kvalitet netop den dag – det er et øjebliksbillede. Udvikling og vækst spiller en afgørende rolle i bedømmelsen af føl,

 

Det er vigtigt med gåture sammen med hoppen. Træn gerne føllet i at løbe løs i ridehus og på bane. Gør det ofte, så føllet får en god kondition. Meget tyder endvidere på, at den øgede blodgennemstrømning i benene er en fordel for holdbarheden senere hen. Det er vigtigt at føllet har en god selvtillid og kondition, så det fremstår som en ”her kommer jeg, og se hvad jeg kan”

 

Den optimale fremvisning

  • Der findes nok næsten ligeså mange bud på, hvordan man bedste forbereder sit føl til følskuet, og hvordan man bedst fremviser føllet, som der findes avlere. Set med ”dommerbrillerne” på er der naturligvis nogle ting vi vil anbefale:
  • Fremvis føllet i en lang longeline eller lign. fremfor et kort træktorv. På den måde kan mønstreren komme lidt på afstand af føllet – det giver en langt bedre sikkerhed for den, der mønstrer føllet og større frihed for føllet til at vise sig optimalt. Sørg også for at hoppen er vænnet til, at den lange line til tider rører ved hende.
  • Sørg for at føllet hjemmefra er vænnet til at blive håndteret, til at blive trukket osv.
  • Et føl, der er overfriskt efter at have stået inde i en eller flere dage op til følskuet, kommer ofte til at vise sig spændt, og evt. med halen lige i vejret – det er ikke specielt gavnligt for bedømmelsen.
  • Det giver tit et bedre indtryk at fremvise føllet uden grime eller føltrense når det skal vises løs – men det kræver også at føllet er vænnet til at få taget grimen af og på hjemmefra. Hvis grimen bruges skal den sidde tæt ved føllets hoved og må ikke glide ned af nakken, da det kan genere føllet og hæmme bevægelsesforløbet.
  • Føl er ikke transport- og udstillingsegnede, hvis de er under 14 dage gamle, og vi anbefaler, at føllet er mindst tre uger, før det fremstilles til følskue.
Se flere nyheder <

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem