
Atterupgaards Dallara har flere år toppet Dansk Varmblods dressurindeks for hopper. Hun er helsøster til hingsten Atterupgaards Sebach og halvsøster til Atterrupgaards Fassbinder (far til 3 X UVM guldvinder Fiontini) samt Atterupgaards Botticelli, mens hendes mor er helsøster til OL-hesten Atterupgaards Cassidy.Hoppernes eksteriørindeks er oprangeret efter "Helhed".
Dressur- og springindeks er oprangeret efter total indeks. Der beregnes et total-indeks, hvis hoppen har et Unghesteindeks og et Championats- ELLER et Konkurrenceindeks. Alle 3 delindeks skal være baseret på hoppens egne eller direkte afkoms resultater (ved konkurrenceindeks med resultater kun på afkom, skal mindst 1 afkom have min. 5 starter, for at det tæller).
Total indeks er vægtet lige mellem de 3 (eller i nogle tilfælde 2) delindeks i henhold til antal bedømmelser i hvert delindeks.
Da listerne er lavet i excel, kan man selv lave andre oprangeringer, f.eks. ud fra Unghesteindeks. I excel vælger man "Data" og "Sorter".