< Tilbage

DM i dressur afgjort blandt DV-heste07-09-2020 - 17:07

Ved DM i dressur for seniorer var medaljepodiet besat af tre ryttere med DV-heste, og intet mindre end syv DV-heste blev placeret i mesterskabet

Danmarksmesterskabet i dressur for seniorer blev i den forgangne weekend under Equitour-stævnet i Uggerhalne totalt domineret af dansk varmblodsheste, men også i U25-mesterskabet gik bronzemedaljen til Josefine Hoffmann og 16-årige Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup).

 

I seniormesterskabet stod OL-ekvipagen Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy øverst på podiet efter sejr i både Grand Prix og Grand Prix-kür. Cathrine har haft den nu 17-årige hest i som sin trofaste makker i topsport igennem 10 år, og de vundet adskillige EM-medaljer sammen. Måske var det parrets sidste DM, så det blev et rørende øjeblik for Cathrine.

 

Hun blev efterfulgt af to meget spændende, yngre heste med umådeligt stort potentiale. Sølvmedaljevinderen Carina Cassøe Krüth og blot 9-årige Heiline's Danciera udviste stor kvalitet igennem hele mesterskabet og et endnu større potentiale for fremtiden. Den smukke og letfodede hoppe ejes af Ingrid og Poul Thøgersen.På bronzepladsen fulgte verdens eneste tredobbelte UVM-vinderhoppe, den nu 10-årige Fiontini, der rides af sin medejer Andreas Helgstrand, som har den fremragende hoppe sammen med Stutteri EVO. Også Fiontini viste en kvalitet og et potentiale, der rækker langt ind i fremtiden.

 

 

 

1. Cathrine Dufour og 17-årige Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/ Donnerhall, opdrættet af Atterupgaard, med 167.925 procentpoint.

 

2. Carina Cassøe Krüth og 9-årige Heiline's Danciera e. Fürstenball/ De Niro, opdrættet af Stald Heiline, med 160.490 procentpoint.

 

3. Andreas Helgstrand og 10-årige Fiontini e. Fassbinder/ Blue Hors Romanov, opdrættet af Henrik Hansen, med 152.870 procentpoint.

 

5. Michael Søgaard og 11-årige Slæbæksgård’s Santino e. Sir Donnerhall I/ Carano, opdrættet af Familien Himmelstrup, med 146.195 procentpoint.

 

8. Trine Mittag og 12-årige Gammelenggårds Easy e. Light and Easy/ Akinos, opdrættet af Nanna og Knud Jønsson, med 140.565 procentpoint.

 

10. Sanne Svendsen og 11-årige Hannah Montana W e. Blue Hors Doolittle/ Sydney, opdrættet af Henrik Wiborg , med 134.760 procentpoint.

 

12. Karoline Louise Skøt og 13-årige Midtgaards Zamir, opdrættet af Lene Midtgaard Ankersborg, med 133.620 procentpoint.

 

Dansk Varmblod ønsker opdrættere, ejere og ryttere tillykke med de flotte resultater!

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem