< Tilbage

Om en uge falder hammeren....10-10-2020 - 12:27

Kollektionen af 17 nøje udvalgte DV-føl til næste uges DWB World Cup Foal Auction under World Cup-stævnet på Vilhelsmborg kan ses  online. Auktionen finder sted lørdag eftermiddag, men allerede fra onsdag kan du byde på føllene

11 dressurføl og seks springføl udgør kollektionen til DWB World Cup Foal Auction på Vilhelmsborg, som er den sidste Dansk Varmblods følauktion i år – så grib chancen nu for at erhverve dig et kvalitetsføl.

 

Auktionen afvikles lørdag den 17. oktober 2020 i tidsrummet kl. 15.30-17.00 i det kendte format med hybridauktion, hvor der er publikum i hallen, mens man kan byde på nettet eller på telefonen og følge onlinestreaming via ClipMyHorse. På auktionsdagen vil der være fremvisning af følkollektionen kl. 11.30 på Vilhelmsborg.

 

Der åbnes for online-bud onsdag den 14. oktober. Der er tale om 17 meget interessante føl, der alle har det til fælles, at de er trukket på præstationsstærke hoppestammer, der retfærdiggør forventninger til en stor fremtid i sporten og måske avlen for hvert enkelt føl.

 

Forbered dig til budrunden, der starter nu på onsdag, og kig nærmere på kollektionen, hvor alle føl har beskrivelse, stamtavle, foto og video.

 

De 11 dressurføl er efter hingstene Janeiro Platinum (3), Franklin, Vitalis, Feinrich, Blue Hors Zack, Revolution, Kadans, Blue Hors Zackerey og Valverde, mens de seks springføl er efter hingstene Action Man Z Ask, All Star, Favorit Ask, Cornet Obolensky, Untouchable og Hickstead White.

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem