< Tilbage

Betydelige hingsteføl til fremtidens dressurbaner11-10-2020 - 16:57

Vi præsenterer her to af de 11 dressurføl af de i alt 17 nøje udvalgte DV-føl, der udgør kollektionen til næste uges DWB World Cup Foal Auction under World Cup-stævnet i Herning

17 føl udgør kollektionen til DWB World Cup Foal Auction, som afvikles på Vilhelmsborg lørdag den 17. oktober 2020 i tidsrummet kl. 15.30-17.00 i det kendte format med hybridauktion, hvor der er publikum i hallen, mens man kan byde på nettet eller på telefonen og følge onlinestreaming via ClipMyHorse. Der åbnes for online bud på onsdag den 14. oktober, og på auktionsdagen vil der være fremvisning af følkollektionen kl. 11.30 på Vilhelmsborg.

 

Vi tager her et nærmere kig på to af de i alt 11 dressurføl på DWB World Cup Foal Auction.

 

Zeven Galore e. Blue Hors Zack x Bøgegårdens Boney M x Lionell er et storrammet, maskulint hingsteføl der arbejder smidigt og kraftfuldt i alle tre gangarter. Zevens mor er søster til intet mindre end moderen til den verdenskendte Sezuan, og føllet her har derfor samme mormor og samme far som Sezuan og er derfor naturligvis også meget nært beslægtet med hingste som So Unique, So Perfect, Janeiro Platinum og Secret.

 

 

Severis Karaoke e. Kadans x Welt Hit II x Lemon Tree er et typestærkt, velrejst og maskulint dressurbetonet hingsteføl. Han bevæger sig med stor knæ- og haseaktion i bevægelsen, der også er både rummelig og let. Fra samme mor kommer mange stjerner, der bl.a. tæller S.O.A.L., som tegner særdeles lovende med Carina Cassøe Krüth i sadlen og Bumblebee, der er succesfuld i GP i USA.

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem