< Tilbage

Hesselhøj Donkey Boy udnævnt til Elitehingst13-10-2020 - 16:14

Det er helt usædvanligt, at en hingst opnår højeste anerkendelse, elitehingst i Dansk Varmblod, i en ung alder. Det er ikke desto mindre tilfældet for guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy

Avlshingsten Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan fra Hesselhøj Stutteri, har været forgyldt fra første gang han blev fremvist i Dansk Varmblod. Med sin fremragende type og spektakulære gangarter og et charmerende udtryk har han betaget både dommere og publikum ved kåringer og stævner. 

 

Den højeste anerkendelse en avlshingst kan opnå i Dansk Varmblod er udnævnelse til "Elitehingst". Der er adskillige kriterier til egenpræstation og afkomspræstationer, som skal være opfyldt, forud for en sådan udnævnelse. Og sædvanligvis tilfalder den ære de ældre hingste, med flere år i avlen og sporten. Det er derfor helt usædvanligt, at avlsledelsen har besluttet at tilkende 8-årige Hesselhøj Donkey Boy denne, flotte titel. Den er dog velfortjent, for hingsten opfylder allerede på nuværende tidspunkt kravene til Elitehingst. 

 

Hesselhøj Donkey Boy:

  • Vinder af DRF's dressurchampionat som 4-, 5-, 6- og 7-års under Jan Christensen,
  • Bronze ved UVM i Ermelo som 5-års - sølv ved UVM som 7-års.
  • Han har fået forbundets sjældne opdrættermedalje i guld.
  • Han var fløjhingst ved Dansk Varmblods hingstekåring som 4-års.
  • Han vandt sin materialprøve med knap 900 points

 

Hesselhøj Donkey Boy DVH 1199

1. Hingsten har, som den hidtil eneste i Danmark, vundet DRF dressur-championaterne både som 4-, 5-, 6- og 7-års. Ved UVM for ungheste opnåede han som 5-års bronze; en 5. plads som 6-års og sølv som 7 års. Han har desuden vundet intermediare I ved CDI3* i Herning 2020 samt Intermediare I kür i Lillestrøm, Norge 2020 i en alder af 8 år. 

 

2. I alt er 33 døtre kåret efter ham og de 85% er i DH, heraf 8 med medalje (24%). Far til 3 sølvmedaljehopper: Let’s Dance Deja-Vu 208333dw1702426, Domaxt Havdal 208333dw1702055 og Donkey Edition 208333dw1601832. Far til 5 bronzemedaljehopper: Divine 208333dw1704006, Svalegårds Diana 208333dw1701864, Danésa Nord 208333dw1701248 og Nordstrands Dior 208333dw1600808. Hesselhøj Donkey Boy DVH 1199 er desuden far til 2 kårede sønner i Dansk Varmblod: Hesselhøj Downtown DVH 1334 og Ambjergs Delgadino DVH 1335.

 

3. Hesselhøj Downtown DVH 1334 har opnået højeste point (9,80) blandt de 4-årige, der kvalificeret til DRF finalen 2020. Hesselhøj Dream 208333dw1602741 har opnået fjerde bedste resultat (9,40) på landsplan.

 

4. Hesselhøj Donkey Boy DVH 1199 har endnu ikke indekstal.

 

5. I 2020 er i alt 11 afkom ud af Hesselhøj Donkey Boy’s første årgang udtaget til DRF’s 4-årschampionatsfinale: Hesselhøj Downtown DVH 1334, Hesselhøj Dream 208333dw1602741, Tophøjs Diadora 208333dw1600281, Hesselhøj Darwin 208333dw1601139, Skovdals Dexter 208333dw1601045, Ambjergs Delgadino DVH 1335, Viggo 208333dw1602433, Søbakkehus Delayed 208333dw1600204, Diva Holmklit 208333dw1601006, Decora L 208333201602370, Lillevangs Diezel 2083331600586.

 

6. Hesselhøj Donkey Boy’s afkom er endnu ikke gamle nok til at opnå B- eller A-status.

 

Hesselhøj Donkey Boy DVE 1199 opfylder således pkt. 1, 2, 3 og 5, og er dermed udnævnt til Elitehingst i Dansk Varmblod.
Se kravene til Elitehingst HER

 

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem