< Tilbage

Straight Horse De Milla til UVM for England20-10-2020 - 10:12

Den 6-årige guldmedaljehoppe Straight Horse De Milla rides af engelske Thomas Good og er indstillet til at repræsentere England ved verdensmesterskaberne for ungheste i dressur i Tyskland i december måned

Den smukke 6-årige hoppe, Straight Horse De Milla, er efter den tidligere internationale Grand Prix-hest og storproducent af dressurheste, Donnerhall-sønnen De Niro, og hoppen Straight Horse Zackonik, der går internationalt på Intermediaire-niveau med amerikanske Christopher Hickey og desuden er helsøster til den verdenskendte avlshingst og topdressur hos Edward Gal, Glock's Zonik.

 

Så alt i alt ligger der et stærkt genetisk ophav bag Straight Horse De Milla, der er opdrættet af Straight Horse ApS ved Mogens Pedersen og Eva Götzsche i Allerød.

 

Straight Horse De Milla var som 2-års i finalen på Dansk Varmblods eliteskue, og som 3-års aflagde hun ved sadelkåringen en rideprøve på over 900 point og blev efterfølgende tilkendt opdrættermedalje i guld. Hun har sidenhen klaret sig rigtig godt til DV's egnethedstest og unghestechampionat samt DRF's championater.

 

De Milla er ejet af opdrætterne i fællesskab med Helgstrand Dressage, og i dag er De Milla baseret i Helgstrand Dressages engelske afdeling hos Emile Faurie, hvis partner Tom Goode rider hoppen med stor succes. Tidligere på måneden vandt ekvipagen den engelske UVM udtagelsesklasse for 6-års heste, og British Dressage har fået tilladelse fra Dansk Varmblod til, at hoppen kommer til start for England ved UVM i Verden, Tyskland den 9.-13. december 2020.

 

 

Hjemme hos Eva og Mogens i Allerød er De Milla via embryo transfer blevet mor til tre afkom. Sidste år fik hun et hoppeføl efter deres egen hingst Straight Horse Sir Romance, og i år har hun fået to hingsteføl efter Lord of Europe.

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem