< Tilbage

Arrangementer aflyses og flyttes11-12-2020 - 16:30

Dansk Varmblods hovedbestyrelse har holdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor Covid-19 situationen har været drøftet, og det har givet anledning til ændringer i kalenderen

Dansk Varmblod har afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde på grund af de øgede restriktioner som følge af Covid-19. Bestyrelsen har set på de planlagte arrangementer i det nye år, og er nået frem til følgende: 

Egnethedstesten og Unghestechampionatet må desværre aflyses. 
Da forsamlingsforbuddet ikke muliggør afvikling af Egnethedstesterne, som jo er kvalifikation til Unghestechampionatet, før efter 28/2, er det heller ikke muligt at afvikle dette sammen med Hingstekåringen i uge 10 og 11.

Forbesigtigelsen aflyses i sin oprindelige form og erstattes af hjemmebesøg på flere mindre pladser, hvor færre hingste og mennesker samles. Forbesigtigelsen vil blive forsøgt afholdt på samme datoer som planlagt i januar. Alle udstillere har modtaget yderligere information pr. mail.

Regionernes generalforsamlinger flyttes fra januar til uge 12.

Repræsentantskabsmødet flyttes fra februar til d. 17. april 2021, og afholdes som planlagt på Hotel Legoland.

– Vi oplever jo en bekymrende udvikling i Covid-19 pandemien i Danmark, og bestyrelsen anser det ikke for muligt at afvikle ovennævnte arrangementer inden for de gældende restriktioner, udtaler direktør Casper Cassøe, og han fortsætter: – Vi ved, at mange har glædet sig til Unghestechampionatet, og at mange har brugt mange penge på klargøring til Egnethedstesterne, men arbejdet er da heldigvis ikke spildt. Avlerne/ejerne står trods alt nu med veluddannede ungheste, der er klar til det næste kapitel i deres liv. Vi er nødt til at prøve at finde det positive i mørket. 
Alle tilmeldte får direkte besked fra kontoret med mere information om tilbagebetaling, praktiske informationer, samt direkte information omkring drægtige, kårede hopper, som mangler en rideafprøvning. 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem