< Tilbage

To dressurhingste har bestået 35-dages testen22-02-2021 - 11:38

To dressurhingste gik i går søndag den 21. februar den afsluttende prøve ved Dansk Varmblods ekstraordinære 35-dages test på Tørring Ridecenter, hvor begge hingste opnåede over 800 point

Træningsleder ved Dansk Varmblods 35-dages test for hingste, berider Torben Frandsen, Tørring Ridecenter, præsenterede sammen med 6. års beriderelev Pia Thomsen i går de to hingste, der har gennemført den ekstraordinære 35-dages test for netop disse to veltilpasse og energiske hingste, der ikke var i stand til at deltage i efterårets prøve.

 

Det drejer sig om  So Perfect e. Sezuan/ Sir Donnerhall I, der var præmiehingst ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning sidste år, samt staldkammeraten Sir Floresco e. Sir Heinrich/ Floresco, som endnu ikke er fremstillet til kåring i Dansk Varmblod.

 

 

Fra Dansk Varmblods avlsledelse var det disciplinansvarlig i dressur, Bjarne Nielsen, og talsmand for dressurkommissionen, Claus Hansen, der bedømte hingstene, mens berider Allan Grøn var testrytter.

 

Sir Floresco, der i november 2019 var præmiehingst ved westfalerforbundets hingstekåring i Münster-Handorf, opnåede et samlet resultat på 808,0 point og bl.a. to 9-taller for galop.

 

So Perfect, der også var præmiehingst i efteråret 2019 ved oldenburgerhingstekåringen i Vechta, opnåede et samlet resultat på 842,0 point med intet mindre end ti gange karakteren 8,5.

 

Se prøvens fulde resultat her.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem