< Tilbage

Otte dressurhingste endeligt godkendt til avl (video)31-03-2021 - 13:37

Ved afslutningen af Dansk Varmblods 10-dages observationstest for dressurhingste i dag på Tørring Ridecenter bestod alle otte 3-års hingste prøven og har dermed indlæst deres avlsgodkendelse for 2021. Se hingstenes træningsbeskrivelse her

Otte 3-årige dressurhingste har i forlængelse af deres godkendelse ved Dansk Varmblods kåring af hingste i uge 11 nu gennemført den 10-dages observationstest under ledelse af berider Torben Frandsen på Tørring Ridecenter. Ved observationstesten vurderes primært hingstenes temperament og ridelighed, lige som de observeres for uønskede staldunoder.

 

Hingstene blev i dag præsenteret af berider Jeppe Houmann, og avlsledelsens dressurkommission var repræsenteret af Bjarne Nielsen, som var imponeret af de unge hingste. De blev indsynet til 10-dages testen umiddelbart efter kåringen og for de flestes vedkommende stadig viste overskud. Alle hingste viste sig ridelige og samarbejdsvillige.

 

Alle otte hingste har bestået 10-dages prøven og kan nu tilmeldes Dansk Varmblods hingsteliste med henblik på at betjene hopper i den forestående reproduktionssæson. Forhåbentligt får vi hingstene at se til 35-dages testen i efteråret med henblik på færdigkåring.

 

Se her hingstenes træningsbeskrivelse fra 10-dages testen.

 

De otte hingste med godkendt 10-dages prøve er:

 

  • Sønderskovens Don Avicii e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Romantic, opdrættet af Johanne og Lars Juul, Bælum, og fremstillet af Skovrider International ApS, Flemming.
  • Gørklintgårds Millíon e. Millennium/ Sunny-Boy, opdrættet og fremstillet af Jørgen Ravn, Holsted.
  • MSJ Q e. Quantensprung/ Bordeaux, opdrættet i England og fremstillet af HP Horses, Hillerød.
  • Renomé e. Revolution/Sieger Hit, opdrættet af Minna Petersen og Thorkild Karger, Sommersted, og fremstillet af Priess Horses, Nykøbing Mors.
  • Midt-West Evolution e. Revolution/ Jazz, opdrættet og fremstillet af Stutteri Midt-West v/ Poul Erik Nielsen, Spjald.
  • Blue Hors Spectrum e. Sezuan/ Sandro Hit, opdrættet af Stutteri Pax I/S, Smørum, og fremstillet af Blue hors ApS, Randbøl.
  • Veyron Hena e. Vitalis/ L’Espoir, opdrættet og fremstillet af Alexandra og Søren Buchreitz, Kolding.
  • Hesselhøj Donkey Boss e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Zack, opdrættet og fremstillet af Hesselhøj v/Anders Hoeck, Asperup.


Se video af alle hingste her.

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem