< Tilbage

Så er auktionsføllene præsenteret og klar til auktion04-09-2021 - 15:12

Her til eftermiddag var der fremvisning af auktionsføllene, som i aften kommer under hammeren her ved Elitefølauktionen ved KRAFFT Eliteskue

49 føl kommer under hammeren i aften kl. 19.00 ved Dansk Varmblods Elitefølauktion, som holdes i forbindelse med denne weekends KRAFFT Eliteskue. 

 

Her i eftermiddag er føllene blevet fremvist, så publikum og eventuelle interesserede købere kunne iagttage føllene forud for aftenens auktion. 

 

Kollektionen byder på en god blanding af dressur- og springføl og der er mange interessante stammer bag aftenens kollektion. Både hos spring- og dressurføllene finder man en del forskellige faderhingste og der er flere typer føl, så der er noget for enhver smag. 

 

Nogle af føllene er allerede budt godt op, eksempelvis katalog nr. 104 Sandbæks Rio-Monte Vino e. Blue Hors Monte Carlo/Fürstenball, katalog nr. 119 Schnell's Sokrates e. Secret/Danciano og katalog nr. 102 Gørklintgårds Souvenier e. Gørklintgårds Santos/Blue Hors Don Schufro. 

 

Fælles for alle føl, der kommer på auktion i aften er, at de er af høj kvalitet og nøje udvalgt af auktionsudvalget, der har besigtiget føllene rundt omkring ved årets følskuer. 

 

Se hele kollektionen HER, hvor man også kan byde forud for aftenens live-auktion. 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem