< Tilbage

To enestående elitehopper og deres avlere hædret04-09-2021 - 19:32

Dansk Varmblod har ved KRAFFT Eliteskuet på Vilhelmsborg lørdag aften valgt at hædre to helt enestående elitehopper og deres avlere, Theodor Schmidt og Carsten Carstensen, begge fra Sønderjylland

Som optakt til Dansk Varmblods og Dansk Hesteforsikrings Elitefølauktion valgte man her til aften at hædre avlerne af to helt særlige avlshopper, der har gjort det forbilledligt i avlen. Der var tale om en dressur- og en springhoppe, nemlig Bøgegårdens Don Romina og Diana, som modtog Dansk Varmblods nye vandrestatuetter for "Årets Ældre Dressurhoppe" og "Årets Ældre Springhoppe".

 

Eliteguldmedaljen Bøgegårdens Don Romina e. Blue Hors Don Schufro/ Lionell, blev præsenteret af avlsledelsens Claus Hansen, der overrakte Matines vandrestatuette. Hoppen er opdrættet Theodor Schmidt, solgt til Andreas Helgstrand som 3-års, inden den fik opdrættermedalje i guld og blev årets hoppe. Hun er sidenhen solgt til Mogens Petersen, der driver Straight Horse sammen med Eva Götzsche. Don Romina har leveret en stribe fremragende afkom, der anføres af den tredobbelte verdensmester, hingsten Sezuan e. Blue Hors Zack, og hans helsøstre Straight Horse Sezuanna, der som sin mor var årets hoppe og kåret med guldmedalje, og sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione, der i dag er succesfuld i international lilletur med tyske Helen Langehanenberg. Thedor Schidt modtog blomster og et smukt erindringsbillede af hoppen.

 

Avlsledelsens Johnny Hansen præsenterede elitesølvmedaljehoppen Diana e. Diamant de Semilly/ Quidam de Revel, som er helsøster til avlshingsten Diamant de Revel og avlet af Carsten Carstensen, der fik overrakt , der fik overrakt Landos vandrestatuette. Diana var årets 2-årige springhoppe i Dansk Varmblod og blev som 3-års kåret med sølvmedalje. Hun fik som 4-års i 2008 sit første føl og har fået føl hvert eneste år siden – i alt 14 føl og hun venter til foråret sit 15. føl! Blandt Dianas afkom er to kårede hingste, Hattrick e. Heartbeat og Casanova Hästak DWB e. Cosmeo. Både Hattrick og hans helbror Handybeat er S-heste i springning, og der er en hel række af unge springheste på vej i sporten. I 2017 blev Diana tilkeldt guldmedalje for en afkomssamling, der blev fremstillet i Herning. Avlerparret Tove og Carsten Carstensen modtog ligeledes blomster og et smukt erindringsbillede af deres enestående avlshoppe.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem