< Tilbage

En ægte bevægelseskunstner på auktion13-10-2021 - 13:43

Det lette og elegante hingsteføl Guldbæks McQueen kan blive din fremtidige dressurhest, hvis du griber årets sidste chance for at erhverve dig et udsøgt kvalitetsføl på en af Dansk Varmblods følauktioner, DWB World Cup Foal Auction ved World Cup-stævnet i MCH Messecenter Herning, der løber af stablen i næste uge

Når DWB World Cup Foal Auction afvikles den 23. oktober 2021, vil der blandt de 16 nøje selekterede dressurføl dukke et helt uimodståeligt hingsteføl op. Det ædle, elegante og fjerlette hingsteføl, Guldbæks McQueen e. McLaren/ Blue Hors Hotline, er en sand lille gummibold.

 

Følskuefinalisten Guldbæks McQueen er efter den meget lovende tyske unghingst McLaren med den spændende afstamning Morricone I/ Sir Donnerhall I og med stor gangformåen. Den store gangformåen præger også Guldbæks McQueen, der bevæger sig naturligt velbalanceret, smidigt og takfast i alle tre gangarter. Hans galop er i særklasse med flot op-ad-bakke tendens.

 

Her er uden tvivl tale om et meget tiltalende føl, der allerede nu tryllebinder sine beskuere som en ægte bevægelseskunstner. Han vil med tiden udvikle sig til en særdeles elegant og ædel dressurhest med masser af udstråling og bevægelser i særklasse.

 

Der åbnes for bud torsdag den 21. oktober kl. 17.00, mens auktionen afsluttes ved den fyskiske auktion i MCH Messecenter Herning lørdag den 23. oktober,  hvor auktionen starter kl. 17.00.

 

Se kollektionen her.

 

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem