< Tilbage

Velspringende DV-heste i Region 420-11-2021 - 17:46

53 springheste havde i dag taget turen til Billund, hvor Dansk Varmblods Region 4 stod for afholdelsen af årets anden egnethedstest i springning, præsenteret af Dansk Hesteforsikring

Årets egnethedstests i både dressur og springning begynder så småt at være ved vejs ende, da de to dommerteams udelukkende mangler at besøge Sjælland i morgen. Inden da var Bo K. Møller og Johnny Hansen i dag forbi Billund, hvor Region 4 havde besøg af 53 unge springheste. 

 

To ekvipager endte med at opnå samlet 825.00 points, men da Adam Sparlund Olesen på Solbakkens Fun Forever e. Favorit Ask/Cannavaros (opdr. Solbakkegaard) havde den højeste karakter i ridelighed, tilfaldt dagens sejr den velspringende Favorit-søn, som dommerne belønnede med 8,0 i teknik og galop samt 8,5 for kapacitet i ridelighed.

 

I lighed med Adam opnåede Julie Voldgaard Hansen på Volstrups Cashco e. Volstrups Cash/Corlando (opdr. Pia Holländer og Henning Jensen) 825.00 points, men da Adam og Fun Forever trak det længste strå med den højeste karakter i ridelighed, blev det til en andenplads for Julie og Casho, som opnåede 8,0 for teknik og ridelighed, mens det blev til 8,5 for galop og kapacitet.

 

Det var dog ikke muligt at skille tredjepladsen ad, da Dorte Dahlmann Olsen på Favorite Boy C e. Favorit Ask/Zirocco Blue (opdr. Nanna Dahlmann Christensen) og Charlotte Schreiber på CC Ureo e. Untouchable/Quidam de Revel (opdr. Carsten Carstensen) opnåede præcis de samme points og endte på samlet 812.50. Begge ekvipager blev af dommerne tildelt 8,0 for både teknik, galop og ridelighed samt 8,5 for kapacitet.

 

– Det er et stort antal heste vi havde i dag og vi have også 50 i sidste uge, så det er nogle flere end vi havde sidste gang. Det er selvfølgelig positivt at der er flere som vil gå den her vej med deres heste, fortæller Bo.

 

Se hele klassens resultat her

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem