< Tilbage

DV-heste dominerede tysk finale27-12-2021 - 09:27

Sidste weekend før jul var der finale i den tyske dressurturnering Nürnberger Burg-Pokal for de bedste de bedste ekvipager på Prix St. George-niveau. DV-heste besatte pladserne 1, 4 og 11

Nürnberger Burg Pokal er en tysk turnering for unge dressurheste mellem 7 og 9 år, og i finalen deltager vinderne af de 12 kvalifikationer.

 

En af dem var sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Straight Horse), der er helsøster til bl.a. elitehingsten Sezuan og guldmedaljehoppen Straight Hors Sezuanna. Ascenzione er meget succesfuld i international lilletur med den tyske toprytter Helen Langehanenberg, og det blev også til sejr i Nürnberger Burg Pokal-finalen med 77,268% i Prix St. George Special.

 

Vinderen var langt fra den eneste DV-hest i finalen. Med hele tre heste var Dansk Varmblod det stærkest repræsenterede avlsforbund med en fjerdedel af de 12 finalister.

 

Også Charlott-Marie Schürmann, der har haft international succes fra sine år som juniorrytter, rider en DV-hest; nemlig Absinth e. Tailormade Attention/ Donnerschlag (opdr. Tailormade Horses), som hun i Nürnberger Burg Pokal-finalen red ind på fjerdepladsen med 75,439%.

 

Som nr. 11 i finalen med tyske Nicole Wego-Engelmeyer i sadlen kom DV-sølvmedaljehoppen Citation (ex. Chloé) e. Blue Hors Zack/ Don Gregory (opdr. Grete og Poul Petersen) med 71,098%.

 

Tre stærke præstationer af DV-heste, der på bedste vis markerede Dansk Varmblod i Nürnberger Burg Pokal-finalen.

 

Klassens resultat.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem