< Tilbage

Fremtidens sorte dressurstjerner på auktion (video)24-08-2021 - 18:01

Den 4. september holder Dansk Varmblod Elitefølauktion ved KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg, og her kommer 50 fremragende føl under hammeren. Vi vil løbende præsentere føllene, og her ser vi nærmere på to smukke hingsteføl  

50 super interessante føl er udvalgt til årets Elitefølauktion, som afholdes af Dansk Varmblod den 4. september på Vilhelmsborg. Auktionen er en live-auktion i forbindelse med Eliteskuet, men man kan byde på føllene online allerede fra den 2. september kl. 17.00. Som optakt til auktionen vil vi løbende præsentere føllene, og nedenfor kan i se mere om to sorte hingsteføl af dressurafstamning. 

 

Charmerende og smukt hingsteføl

Katalog nr. 117, Fredensdals Just Perfect e. Jameson RS2/De Noir (opdr. Linda Falensteen og Martin Strande) lever op til sit navn med sit smukke udseende og gode bevægelser. Dette hingsteføl har tre stærke gangarter og bevæger sig smidigt og elegant. 

 

Føllet er ud af en særdeles stærk hoppestamme, hvor moren også er mor til guldmedaljehoppen Gozzip, der gik den højeste rideprøve i 2018. I stammen finder man desuden sølvmedaljehoppen Geisha, den kårede hingst Fredendals Fountain og sølvmedaljehingsten Blue Hors Fifty Cent. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

Udstråling og bevægelse i top
Katalog nr. 119, Schnell's Sokrates e. Secret/Danciano (opdr. Stutteri Schnell v/Jens-Martin Due Laursen) er et hingsteføl med tre gode gangarter, og en udstråling i top. Han er harmonisk og elegant, og så er han meget velfungerende i sine bevægelser. 

 

Føllet er ud af et stamme, som har bidraget med et stort antal afkom til sporten i både Danmark og udlandet, og tæller S-, A- og B-heste, såvel som elitehopper. Mormoren er selv B-hest i dressur, mens moren til hende har tre afkom, som netop nu er aktive i sporten i Norge. Dette føl er udtaget til Eliteskuet. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

Se hele kataloget HER.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem