< Tilbage

Powerfulde hingsteføl på auktion (video)26-08-2021 - 18:04

Den 4. september holder Dansk Varmblod Elitefølauktion ved KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg, og her kommer 50 fremragende føl under hammeren. Vi vil løbende præsentere føllene, og her ser vi nærmere på fire fremragende hingsteføl

50 super interessante føl er udvalgt til årets Elitefølauktion, som afholdes af Dansk Varmblod den 4. september på Vilhelmsborg. Auktionen er en live-auktion i forbindelse med Eliteskuet, men man kan byde på føllene online allerede fra den 2. september kl. 17.00. Som optakt til auktionen vil vi løbende præsentere føllene, og nedenfor kan i se mere om fire hingsteføl af dressurafstamning. 

 

Ynde og power i god kombination
Katalog nr. 104, Sandbæks Rio-Monte Vino e. Blue Hors Monte Carlo TD/Fürstenball (opdr. Stald Vestervang v/Kirsten Svendsen, Kaj og Martin Klausen), er et smukt sort hingsteføl, som har fremtiden foran sig. Dette føl bevæger sig med stor power, han er storrammet, langbenet og ædel. 

 

Han er et utroligt iøjnefaldende føl, som er lavet på en superstærk hoppestamme, der byder på flere generationer af elitehopper og et utal af medaljehopper. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

Hingsteføl med udstråling og kraftfulde bevægelser
Katalog nr. 107, Slangerupgaards Smokey e. Sezuan/Scolari (opdr. Slangerupgaard A/S) har en fantastisk udstråling. Han er storrammet, velrejst og så har han et fremragende bevægelsesforløb. Når han bevæger sig, kommer han godt af jorden og bevæger sig taktfast afsted. 

 

Moren til dette føl, er også mor til den kårede hingst Slangerupgaards Fottenheimer, mens flere heste i stammen er uddannet til Grand Prix-niveau. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

 

Udtryksfuldt hingsteføl med selvtillid
Katalog nr. 131, Vermont e. Valverde/Blue Hors Zack (opdr. Sally-Ann og Flemming Schultz) er et smukt og stærkt hingsteføl, som er meget harmonisk. Føllet er udtryksfuldt, velrejst og storrammet, og så har han et godt maskulint præg. 

 

Dette føl har en spændende afstamning, hvor der er hovedstambogshopper i tre led. Faren, Valverde blev nummer 4 ved UVM i 2019, og er til start ved UVM for 7-års netop nu i Verden. Dette føl er udtaget til Eliteskue. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

Harmonisk og maskulint hingsteføl
Katalog nr. 143, Zididada EG e. Blue Hors Fortron/Blue Hors Zack (opdr. Stutteri Eg) er et velbygget og harmonisk hingsteføl med et godt maskulint præg og særdeles gode bevægelser. Dette føl tager sig godt ud og er meget smukt. 

 

Moren til dette føl har lavet flere præmieføl, auktionsføl, 2-års hopper til Eliteskue, samt den avlsgodkendte hingst DVH 1286 Zippo EG. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

Se hele kataloget HER.

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem