< Tilbage

Hoppeføl med en fremtid på springbanen på auktion (video)29-08-2021 - 16:04

Den 4. september holder Dansk Varmblod Elitefølauktion ved KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg, og her kommer 50 fremragende føl under hammeren. Vi vil løbende præsentere føllene, og her ser vi nærmere på fire friske springføl

50 super interessante føl er udvalgt til årets Elitefølauktion, som afholdes af Dansk Varmblod den 4. september på Vilhelmsborg. Auktionen er en live-auktion i forbindelse med Eliteskuet, men man kan byde på føllene online allerede fra den 2. september kl. 17.00. Som optakt til auktionen vil vi løbende præsentere føllene, og nedenfor kan i se mere om tre hoppeføl af springafstamning. 

 

Feminint og udtryksfuldt springføl
Katalog nr. 111, LaClaire e. Chacoon Blue/Capo (opdr. Lena og Ulrik Kristensen) er et feminint og velproportioneret hoppeføl, som er udstyret med en fantastisk galop, præcis som man ønsker for en springhest. 

 

Dette hoppeføl blev bedst i region 6 og er derfor udtaget til Eliteskuet. Føllets mor er Ellelys Lacoya, som selv er B-hest i springning, ligesom mormoren har fire afkom, der er B-hest i springning, ligesom et afkom efter denne hoppe blev udtaget til hingstekåring og solgt til USA. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

Særdeles velgående springføl med god balance
Katalog nr. 126, Rydal's Zeus e. Nixon van't Meulenhof/Alicante (opdr. Jane Rydal Ravn) er et storrammet og velkomponeret hingsteføl, som er særdeles velgående og med en jordvindende galop og god balance. 

 

Hoppestammen byder på flere medaljehopper og to hingste, der blev udtaget til hingstekåringen i Herning. I stammen finder man flere heste, der går op til 150 cm, og morens moster er Zamiro, der har gået 160 cm. Mormoren er elitehoppe og B-hest, mens moren til mormoren er elitehoppe og A-hest. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

 

Iøjnefaldende hoppeføl til fremtidens baner
Katalog nr. 141, Taarupgaards Tokyo e. Todt Un Prince Ask/Carmargue (opdr. Fam. Espensen v/Chresten Espensen) er et elegant hoppeføl, som har en helt fantastisk god galop. 

 

Føllets mor kvalificerede sig til finalen i 4-års championatet, men måtte på grund af en skade overgå til avlen. Hun er mor til to føl, der er solgt på Dansk Varmblods auktioner, og i stammen finder man mange hovedstambogshopper såvel som en medaljehoppe. 

 

Se video af føllet nedenfor. 

 

Se hele kataloget HER.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem