< Tilbage

Springføllene viste sig frem i Esbjerg07-08-2021 - 18:31

Weekenden byder på Dansk Varmblods følskue i region 4, hvor springføllene indtog ridehallen i dag, lørdag, mens dressurføllene ankommer søndag

34 springbetonede føl var foran dommerne, Johnny Hansen og Signe Wiese, og mange fik flotte ord med hjem. Især klarede flere afkom efter hingsten Jewel Ask Z sig særdeles godt, hvoraf 2 blev udtaget til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue, mens to afkom blev udvalgt som reserve. 

 

Hoppeføllet Jet-Z Jewel e. Jewel Ask Z/Ci Ci Senjor Ask, avlet og ejet af Simone Holst Christensen fra Årre blev udpeget som dagens bedste hoppeføl. 

 

- Et ædelt udtryk, med masser af feminint præg, særligt velstillede lemmer og en prima galop, var dommernes kommentarer om det skønne hoppeføl, der tydeligt nød at vise sig frem i hallen.

 

Jesmina e. Jewel Ask Z/Cosmeo fra Hans Jørgen Juhl, Toftlund, blev udtaget som reserve blandt de springbetonede hoppeføl.

 

Hos hingsteføllene var det igen et føl efter Jewel Ask Z, der blev iklædt det røde bånd. Jupiter e. Jewel Ask Z/Clearwater S fra Hans Jørgen Juhl, Toftlund, blev udpeget som det bedste springbetonede hingsteføl med følgende kommentar fra dommerne:

 

- Et føl med en fantastisk galop, som er meget velafbalanceret og meget smidig.

 

Som reserve for de springbetonede hingsteføl blev Deveril’s Jewelido e. Jewel Ask Z/Bøgegårdens Chaccolido fra Nana Deveril Grarup, Charlottenlund, udnævnt.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem