< Tilbage

Høj kvalitet ved sadelkåring i region 516-08-2021 - 21:48

Seks hopper blev i dag inviteret med til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue, da region 5 afholdt sadelkåring for springhopper på Vilhelmsborg. Der var høj kvalitet at finde ved både hos 3-års hopperne og de 4-års og ældre hopper

Dagens dommerhold bestod af Signe Wiese, Johnny Hansen og Bo K. Møller. I alt 21 hopper var til bedømmelse, som bestod af løsspringning og en rideprøve. Dommerne udtog seks 3-års hopper til eliteskuet. Dagens bedste 3-års hoppe var svær at komme udenom, og dommerne beskrev den som "En hoppe med en fremragende galopbevægelse, som springer med meget stor kapacitet". Det blev Vicky Ask e. Todt Un Prince Ask/Larimar (opdr. Stutteri Ask A/S) der løb med titlen. Hun blev belønnet med 9 i galop, 8 i ridelighed, 8,5 i teknik og 8,5 i kapacitiet.

 

3-års hopper udtaget til Eliteskuet i katalogrækkefølge: 

570 Alley Cat S 
F: Action Man Ask Z
MF: Solos Landtinus 
Ejer: Sally-Ann og Flemming Schultz
Opdrætter: Sally-Ann og Flemming Schultz
Rytter: Victoria Sophia Hjorth-Madsen
Beskrivelse: En rigtig snild hest, som man hurtigt kan forstille sig, kan vinde en tidsspringning. Den er udtryksfuld, passende ædel, harmonisk med godt kønspræg, vender flot i halsen. Lidt mere mankemarkering kunne have været ønsket. Hun har en energisk, fremgribende galop med god balance. Hun springer med hurtig reaktionsevne, god forsigtighed samt en rigtig god forbensteknik.

 

571 Badessa Silver S.G 
F: Balou Du Rouet
MF: Campbell
Ejer: Mathias Engelsted Jensen
Opdrætter: Tilde Moesgård
Rytter: Mathias Engelsted
Beskrivelse: Højstillet og passende ædel hoppe med gode, åbne og harmoniske kropspartier, med velmarkeret sadelleje. Der kunne ønskes et lidt mere feminint præg. Hun har en velbalanceret galop, med god bæring og ridelighed. Hun springer med stor kapacitet, hurtige reaktioner og god forsigtighed. 

 

572 Bøgegårdens Amira
F: Bøgegårdens Apollo
MF: Bøgegården's Graf's Stakkato
Ejer: Stina og Jørgen Schmidt
Opdrætter: Stina og Jørgen Schmidt
Rytter: Line Hansen
Beskrivelse: Velrejst og harmonisk hoppe, med godt udtryk og god muskulatur i kropspartierne. Hun har en smidig overlinje og en velbalanceret galop. Hun springer velovervejet og smidigt med godt overblik, et godt afsæt og med god bagbensteknik. Hun er også meget let ridelig.

 

578 Bøgegårdens Zelia
F: J Bøgegårdens Zidane
MF: Bøgegårdens Apollo 
Ejer: Stina og Jørgen Schmidt
Opdrætter: Stina og Jørgen Schmidt
Rytter: Line Hansen
Beskrivelse: Storrammet, betydelig højstillet og harmonisk hoppe med velansat og velformet hals, i det hele taget vender hun godt i fronten. Et godt kønspræg, et stort sadelleje og en velbalanceret galop. Hun springer med god forsigtighed og hurtige reaktioner, samt med god kapacitet. Hun har også en rigtig fin ridelighed

 

579 HT Kansia 
F: Kannan
MF: Contendro 
Ejer: H.C Toft
Opdrætter: H.C Toft
Rytter: Jette Hansen
Beskrivelse: En storrammet og harmonisk hoppe, med god muskulatur i kropspartierne og en velfungerende overlinje. Hun har en rummelig galop, og springer kraftfuldt med god benteknik og smidighed, samt stor kapacitet.

 

584 Vicky Ask 
F: Todt Un Prince Ask
MF: Larimar 
Ejer: Stutteri Ask A/S
Opdrætter: Stutteri Ask A/S
Rytter: Betina Møller Jensen
Beskrivelse: Storrammet, højstillet, velmarkeret og passende ædel hoppe, med et stort sadelleje og velfungerende overlinje. Hun har en kraftfuld, meget rummelig og stor galop, med stor bæring og balance. Hun springer med stort overskud og kapacitet, med et kraftfuldt afsæt med rigtig god smidighed, samt rigtig gode reaktioner.

 

Se kataloget HER.

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem