< Tilbage

Årets sportshest i Region 1 201517-08-2015 - 21:16

Søndag ved HorseFestival i Vallensbæk blev prisen som Årets Sportshest i Dansk Varmblods Region 1 uddelt. I Region 1 forsøger vi at forene avl og sport, hvorfor der hvert år bliver uddelt en pris til en Dansk Varmblods hest avlet i Regionen, som har opnået flotte sportslige resultater. I år tilfaldt prisen en springhest: Lord Holstein (Lord Z/Lancino) avlet af Familien Holstein i Roskilde.

Lord Holstein er født i 2006. Hans far, Lord Z, er internation springhest på Grand Prix-niveau og moderen, DH-hoppen Melanie (Laciano/Goldfinger) har opnået elitestatus på 3 afkom.

 

Lord Holstein gik sin Egnethedstest i 2010 og blev udtaget til Unghestechampionatet i Herning det efterfølgende år.

Han har siden han var 6½ år gammel dannet par med Younng Rider springrytteren Camilla Fliedner Ernst, der sammen med sin far og træner, Kenneth Ernst har uddannet ham til international S-springning.

I år 2015 har Lord Holstein bl.a. opnået følgende resultater:

- 5. plads ved DM for Young Riders

- Guld for hold ved Nordisk Mesterskab

- Udtagelse til EM for Young Riders

 

Da Lord Holstein selv var på vej hjem fra EM i Østrig på tidspunktet for prisuddelingen, blev han repræsenteret af sin storesøster, Miss Holsteins Manifique, der ligeledes går springning på S-niveau. Hun blev fremvist for publikum af sin nuværende rytter Maria Hjorth Frederiksen.

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem