< Tilbage

Flotte hopper til kåring og rideprøve ved HorseFestival17-08-2015 - 21:56

I alt 50 hopper stillede til kåring og rideprøve søndag d. 16. august ved hoppekåringen i Region 1. Herudover stillede et flot 2-års hold på 16 hopper til eksteriør- og gangartsbedømmelse.

4 2-års hopper, 3 3-års hopper og én 4-års hoppe blev udtaget til Dansk Varmblods eliteskue sidste weekend i august.

Dagen startede med nedbør og kulde, men det klarede heldigvis op i løbet af dagen og sluttede med strålende solskin over Vallensbæk Ridecenter.

I det stærke 2-års hold var der mange dejlige hopper at se på! Både eksteriør- og gangartsmæssigt var holdet helt i topklasse.
Bedste hoppe i holdet endte med at blive velgående og feminine Atterupgaards Mildura (Blue Hors Zack/Lord Sinclair) fra Stutteri Atterupgaard's stærke M-stamme. 

Hun fik hård konkurrence af nr. 2 i holdet, den imponerende Straight Horse Sezuanna (B.H. Zack/B.H. Don Schufro) fra Mogens Pedersen i Allerød. Denne stort gående hoppe er helsøster til den nykårede verdensmester for 6-års dressurheste i Verden, Sezuan, og var årets dressurbetonede hoppeføl i Region 1 2013.

Nr. 3 i holdet blev Atterupgaards Delorean (Bon Bravour/Sandro Hit) ligeledes fra stutteri Atterupgaard i Jystrup Sjælland. 

Nr. 4 og sidste hoppe udtaget til eliteskuet blev Faye V. (Fürstenball/Rubinstein) fra Stutteri Veksebogaard i Fredensborg.

 

For 3-års hopperne til sadelkåring blev 3 hopper udvalgt til at dyste om titlen som dagens bedste hoppe:

-Kraka á Fenris (B.H. Romanov/Lauries Crusador XX) fra Søren Bjerre i Nyborg. En halvblodshoppe af særdeles høj kvalitet.

- JJ Filippa (Fürstenball/Davignon) avlet af JJ Horses i Norge. JJ Filippa blev årets dressurbetonede hoppeføl i Dansk Varmblod 2012 og blev i år ved sin sadelkåring også udtaget til eliteskue.

- Donna Lyng (Era Dancing Hit/Lobster) fra Anne Lygbye i Kokkedal. Hun blev bedste hoppe i sit hold og ligeledes udtaget til eliteskue.

 

JJ Filippa løb med sejren som dagens bedste hoppe!

 

Udover de to sidstnævnte hopper blev endnu en 3-års hoppe, Drizzel of Jazz (B.H.Don Olymbrio/Don Crusador) fra Hanne Herzberg i Norge udtaget til eliteskuet

 

Ligeledes blev den 4-årige Zif Zhanel P. (B.H. Zack/De Noir) udtaget til eliteskue efter at have aflagt en flot rideprøve med intet mindre end 5 9-taller. Zif Zhanel P. er opdrættet af Else Libach Hansen i Gråsten og ejes idag af berider Karin Nissen i Frederiksværk.

 

Du kan se billeder af alle hopper på www.horsenews.dk

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem