< Tilbage

Flot fremmøde til dialogaften om springheste01-03-2015 - 21:13

Omkring 250 springinteresserede kom til springdialogmødet på HIS den 26. Februar 2015

Det var målet at sætte fokus på danske springheste, få deres kvaliteter vist og spørge, hvilke evner topheste i international springsport skal have.

Aftenens hovedsponsor var Lotte Holm fra Engerupgaard i Tikøb og øvrige sponsorer var: HorseRider, Duvil Hestefoder, St. Hippolyt hestefoder, Stald Dance, Euro Hingste Sæd, og Equestrian TV.

 

Samarbejde mellem de danske ridehesteorganisationer var et generelt ønske.

Både Kenneth Ernst og Lars Nørgaard Pedersen var positive overfor et konstruktivt samarbejde mellem DRF og DV, men Lars pointerede, at hestens kvalitet afgjorde, om den kom på landsholdet. Et samarbejde om championaterne er allerede i gang.

DRF-championatsdommer Kenneth Ernst så stor fremgang i DV-springhestenes kvalitet de sidste 10 år siden DV jndførte liniebedømmelse af springheste.

Publikum ønskede, at DRF oprettede flere uddannelsesklasser for de unge heste, og at klasserne fik plads i den ”gode sendetid” ved store internationale stævner.

 

Krav til avlerne og samarbejde mellem avlere og ryttere.

Henning Jensen fra stutteri Volstrup anbefalede, at avlerne selekterede deres hoppemateriale frem for at tale hingst.  ”I en globaliseret verden er det de gode hoppestammer, der hver gang leverer afkom, der præsterer, vi avlerne skal koncentrere sig om”. Avlerne burde selv opsøge deres samarbejdspartnere ved stævner. Det gav afsætning og reklame for avlernes heste.

.

Optimering af springhesteprogrammet

DV´s udfordring er at udvikle springehesteprogrammet - fra at være ren udgift - til at blive en fordel for en hver DV- springavlere.

Kunne springhesteprogrammet - være gratis  - omfatte en database med danske springhoppestammer – omfatte salgsdatabase for DV-springheste – individuel springavlsrådgivning in situ - bredere nyhedsdækning og markedsføring af DV- i ind- og udland?

 

Avlsmålet for DV springheste

Rytterne blev spurgt, om de var enige i DV´s avlsmål, hvor hestens typen vægter højt. Rytterne prioriteringsrækkefølge for springhestens egenskaber så anderledes ud. Anica Kristoffersen fortalte- mens viste Play Girl - at hun vægtede hestens indstilling og ridelighed højest, derefter kom springteknik og til sidst typen. Generelt bifaldt ryttere, at kapacitet og indstilling var vigtigere end teknik og type.

Der blev lagt op til revision af springhesteavlsmålet, hvis DV vil fremtidssikre springhestene, så de matcher sportens krav og rytternes ønsker. Evt. ved at DV får en springavlsledelse, som kun varetager bedømmelsen af springheste. Per Springborg, hovedbestyrelsesmedlem og formand i DV Region 1, lovede, at han ville arbejde videre hermed i hovedbestyrelsen.

 

Efter hoveddebatten vistes seks ryttere seks DV-springheste: Mille Bisgaard med Volstrups Cody, Peter Lykke Svendsen med Lillevangs Daufine, Anica Kristoffersen og Play Girl,  Emilie Juul Thorup på Hazel BS., Maria Hjort Frederiksen på Dublé, og sidste rytter var populære Jennifer Fogh Petersen på DV-hingsten Lagavulin. 

 

Dialogaftenen bød også på præmiering af 3 6-års DV-heste fra Sjælland med enestående resultater i 2014:

Alle tre heste deltog i Unghestechampionatet 2014, i finalen ved Scandinavian Open for 5 årige springheste i Falsterbo 2014 og ved UVM for 5 årige springheste i Zangersheide.

Anica Kristoffersen og Play Girl (Party Dance x Calato) fra Stald Kristo i Jægerspris vandt DV´s Unghestechampionat og blev nr. 5 i UVM-finalen i Zangersheide. Dermed er Play Girl verdens 5. bedste Foto: Horsenews 5-årige springhest 2014.

Kirstin Skjoldshøj og Pegasus (Party Dance x Andiamo) fra Lene og Klaus Jacobsen blev nr. 4 i unghestechampionatet og nr. 6 i finalen i Falsterbo.  

Holsteins Matina RDH (Party Dance x Charmeur) fra Fam. Holstein i Ølstykke opnåede 868 p. i sin rideprøve med 9 i kapacitet. I Falsterbo-finalen blev Matina nr. 5 og bedste danske hest.

Christian Kjær syntes det var værd at hædre og præmiere hestene og deres avlere for med en bedækning ved Party Dance, som han selv overbragte.

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem