< Tilbage

Torben Kaufmann Andersen har fået sit livs hest Thor støbt i bronze.21-05-2014 - 19:28

Torben Kaufmann Andersen har siden slutningen af 70erne holdt til med sine heste på Holmegården i Vassingerød. Han har haft mange danske varmblodsheste igennen tiden, men én hest har sat sig dybe spor i hans errindring, det er hesten Thor f. 1978, som på alle måder var var en fantastisk hest.

Thors avler Otto Larsen i Helsinge var en ældre herre, da Thor blev født, men  han var en yderest fremsynet avler. Han holdt en af sine bedste frederiksborgerhopper Flicka Stenhave til Johannes Nielsens "nye hingste" Sir Scott xx og derefter hendes datter Ascot Stenhave til Allegro og resultatet blev Thor og 2 helsøstre. Ud af de tre helsøskende blev Thor  Grand Prix hest og Molly blev mormor til Marcela Krinke Susmeljs Grand Prix hest Smeyers Molberg.

Fru Pitzner på Holmegården ejede Thor, men det var Torben der uddannede hesten fra hans tilridning til han som 11 årig gik Grand Prix. Derefter blev han solgt til Sverige, hvor han med navnet Carlson fik mange placeringer i Grand Prix klasser. Derefter solgtes han til USA som hest for en youngrider, og der gik han sit sidste stævne som 23 årig.

For Torben er det en livs lang drøm at få Thor foreviget som bronzestatue, og mødet med kunstneren Lina Murel Jardorf, som har atelier i Kollerød, gav han mod på at få drømmen ført ud i livet.

 

Den 20. maj 2014 kunne Torben invitere venner og bekendte fra hesteverdenen til afsløring af rytterstatuen hos kunstneren med champagne, canapéer og petite four. Der er ikke mange private mennesker, der har mod til at gennemføre sådant et projekt og forventningerne var store og ikke mindst Thors rytter, der dog havde fulgt figuren under den lange tilblivelsesproces.

Skulpturen er skabt med udgangspunkt i et foto af Torben, der rider på Thor, men Lina Murel Jardorf er selv rytter og hesteejer, og man kan se, at hun har en dyb forståelse for samspillet mellem mennesket og hesten.

Hun har forstået af skabe en hel rytterstatue, der er i harmoni fra alle vinkler, og som portrætterer både hest og rytter med hver deres karakteristika.

De fleste gæster var rytterne og venner til Torben, men blandt gæsterne var også Otto Larsens datter og hendes mand: Margit og Knud Nielsen fra Ølsted i Nordsjælland, som gennem mange årtier har været toneangivende acvlere i region 1.

Hvis du vil se mere om Lina Murel Jardorfs kunst klik her

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem