< Tilbage

2 Party Dance afkom fra region 1 er finaleklar i 5 års champoinatsklassen ved Falsterbo Horseshow09-07-2014 - 23:28

I skrivende stund er det store Falsterbo Horseshow under afvikling. Her mødes de bedste ungheste fra Norden og det er absolut kun eliten, der når til finalerne.

I 5 års spring klassen var der i alt 169 heste til start, og det lykkedes i år for 3 afkom efter den danske hingst Party Dance (Coronado/Godehard) at komme i finalen. Hingsten er ejet af Christian Kjær i Hørsholm og rides i det daglige at Linea Ericsson og hendes mand Shane Carey, der bor i Skåne.

Det drejer sig om Kirstin Skjoldshøj med Pegasus e. Party Dance – Andiamo fra Lene Jacobsen samt de to region 1-heste Play Girl (Party Dance – Calato), vinderen af DV´s unghestechampionat, der rides af sin ejer Anica Kristoffersen i Jægerspris, og sidst, men ikke mindst, Holsteins Matina (Party Dance/Charmeur) der ejes af Fam. Holstein og rides af svenske Alexander Zetterman.

Se video af Holsteins Matina her

Holsteins Matina blev bedst placerede danske hest i 5 års springklassens finale, Pegasus opnåede en 6. plads og Play Girl opnåede en 10. placering.

Familien Holstein i Roskilde kan glæde sig over for 3. gang at have et afkom efter elitehoppen Mont Clarissa med i finalerne ved Falsterbo Horseshow. Sølvmedaljehoppen Holsteins Malou du Rouet var sidste år placeret som nr. 9 i 5 års finalen, og den internationale World Cup springhest Strandgårdens Mercedes Z (Robin Z II/Charmeur) som var vinder af 6 og 7 års klassen for år tlbage.

Flere internationale resultater til Holsteins.

Et fjerde afkom efter Mont Clarissa: Miss Holsteins Mer´ci (For Feeling/Charmeur) f. 2005 er godt på vej til at følge i Merzedes Z´s fodspor.

Miss Holsteins Mer´ci ejes stadig af fam. Holstein og rides i dag i Tyskland af Mie Daugaard Reimer. Sammen har de mange placeringer i S* 140 – 145 cm klasser. Ved JBK stævnet i Odense i oktober 2013 var de placeret som nr. 6 i en 140 cm S* Grand Prix klasse, og i år har Mie lige vundet en 145 cm S* klasse i tyske Wiesbadener. I klassen var der kun 4 ryttere, der formåede af ride med O fejl, og Mie & Merci vandt med hele 3 sekunder ned til nr. 2.

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem