< Tilbage

Torben Kaufmann Andersen er pludseligt gået bort.12-07-2014 - 20:19

Det er med stor sorg at vi har modtaget meddelsen om Torben Kaufmann Andersens pludselige og helt uventede død.

Torben var igennem mange årtier en kendt og elsket personlighed i hestekredse i Nordsjælland og i særdeleshed på Holmegaarden i Lynge, hvor han havde stald og underviste.

Bisættelsen fandt sted i Farum Kirke den 26. juli kl 11.

Den lille stemningsfyldte kirke var fyld til bristepunktet med familie, kolleger og hestebekendte, der ville sige ordentligt farvel til Torben og støtte Per, og dekorere den sidste færd med smukke sommerblomster.

Præsten formåede at byde alle personligt velkommen i kirken og holdt en varm og engageret tale om Torben til trøst for alles savn, og sammenkomsten på Holmegården bagefter blev fortættet af vores mangeartede minder om Torben.

Vi kendte Torben for hans store energi, hans smittende væsen og glæde ved livet, og sidst og ikke midst for hans store passion for hestene.

Altid var han på udkik efter den nye stjerne med tiltro til at skæbnen ville tilsmile ham.

Det er ikke mere end 2 måneder siden, at Torben fik opfyldt en af sit livs store drømme: at få sin drømmehest Thor støbt i bronze, og i den anledning var alle venner af Thor og Torben samlet i kunstneren Lina Murell Jarndorfs atalier for sammen med Torben at opleve statuens afsløring. Det var en skøn solbeskinnet eftermiddag men masser af positiv energi, lige efter Torbens hjerte.

Torben var den slags menneske, der på alle måder udlevede sine drømme, og hans liv blev beriget af mødet med hans elskede Per, som han blev gift med og sammen indrettede de et smukt og kunstnerisk hjem i den lille landejendom i Bastrup, som også dannede samlingspunkt for venner og bekendte.

Vore tanker og medfølelse går til Per, der har mistet sin elskede og til alle Torbens venner, der føler et kæmpe savn.

Ære være hans minde!

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem