< Tilbage

Helt utroligt de overhovedet kan købes (video)18-06-2021 - 18:43

Vi præsenterer hermed endnu to af i alt 18 nøje udvalgte føl, der sættes under hammeren, når Dansk Varmblod allerede i næste uge afholder følauktion på Blue Hors. I dag skal vi se på to helt outstanding hoppeføl af en klasse, der kan være svær at få fat på

I samarbejde med Blue Hors afvikler Dansk Varmblods årets første følauktion lørdag den 26. juni 2021 under dressurstævnet Blue Hors Sommerfestival på Blue Hors i Randbøl.

 

Der åbnes for online bud torsdag den 24. juni kl. 17, men auktionen afsluttes under den fysiske auktion med publikum på Blue Hors lørdag aften.

 

Ønsker du at være med i hallen lørdag aften, kan du tilmelde dig til Louise Ringbo på lrb@varmblod.dk.

 

Livia er et charmerende, ædelt og feminint hoppeføl med en rummelig, op-bakke-bevægelse. Hun har en spændende afstamning af gennemavlet dressurblod og er ud af den berømte Love Story-hoppestamme fra Josef Wernke Cloppenburg, hvorfor et utal af elitehopper, rideheste og kårede hingste kommer –b.la. fløjhingst, UVM deltager og GP-debutant Blue Hors Zee Me Blue. Mormor er mor til medaljehoppe og auktionsføl.

 

Fairness Pilekær er meget mere end blot et topindivid; hun er et særdeles typestærkt og absolut velgående kvalitetshoppeføl, som repræsenterer en helt uovertruffen hoppestamme. Nemlig Noria stammen fra Familien Klausing, der regnes for en af de bedste hoppestammer i Tyskland. Moderhoppen er søster til intet mindre end avlshingsten, Bundeschampionat- og UVM vinderen So Uniqe. Stammen har produceret flere kårede hingste og statspræmierede hopper. Bl.a. kommer hingsten His Highness ud af denne stamme. Også UVM-vinder for 6-års i 2008, den kårede hingst Dramatic, er fra denne stamme.

 

Se hele auktionskollektionen.

 

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem