< Tilbage

Der bliver hoppekåringer – også i år!24-04-2020 - 14:41

Dansk Varmblods datoer for sommerens hoppekåringer og følskuer ligger fast, så hestene kan blive bedømt, men naturligvis med hensyntagen til de gældende krav fra myndighederne

Corona-pandemien har sat både stævner og avlsarrangementer på midlertidig pause, men Dansk Varmblod har fokus på at afvikle sommerens hoppekåringer og følskuer på de fastlagt datoer. Der bliver fundet en model for afviklingen, som tilgodeser forsamlingsforbuddet.

Dansk Varmblod opfordrer til, at de medlemmer, som skal have deres hoppe kåret i år, melder til kåring. Og når antallet af tilmeldte er kendt, vil forbundet kunne få et overblik over, hvorvidt forsamlingsforbuddet giver udfordringer på enkelte pladser. Er det tilfældet, har man en plan for afviklingen på mindre kåringspladser. Det klare og tydelige budskab fra Dansk Varmblod er dog, at forbundet nok skal finde en løsning, så alle kan få kåret deres hopper i år.

 

HOPPEKÅRINGER
 20/6 Region 6 Ikast | Eksteriørkåring m/ mulighed for løsspringning & 2 års gangarter + løsspringning.
20-21/6 Region 3 | 20/6 Sadelkåring dressur & 2 års gangarter. 21/6 Sadelkåring spring+ 2 års løsspringning.
8/8 Bornholm | Sadelkåring, eksteriørkåring.
13/8 Region 4, Blue Hors | Sadelkåring dressur.
14/8 Region 5, Vilhelmsborg | Sadelkåring dressur.
15/8 Region 1, Vallensbæk | Sadelkåring spring, 2 års spring,
16/8 Region 5, Vilhelmsborg | Sadelkåring spring.
16/8 Region 1. Vallensbæk | Sadelkåring dressur, 2 års dressur,
22 – 23/8 Norge | Hoppekåring,  og 2-års hopper, Norge.

 

Der arbejdes videre med følskuerne
Også sommerens følskuer bliver der arbejdet på at få et overblik over, så også de kan afvikles som planlagt. Her er det også gældende, at antallet af tilmeldte vil afgøre, hvordan følskuerne kan afvikles med hensyn til forsamlingsforbuddet. Vær også opmærksom på, at der tilbydes eksteriørkåring på flere følskuepladser.

 

FØLSKUER
25-26/7 Region 4 Esbjerg Rideklub
25/7 - Følskue, kun springbetonede føl. Eksteriørkåring med og uden løsspringning også for hopper uden føl tilmeldt følskue. 2-års løsspr. + 2-års drs.
26/7 følskue, kun dressurbetonede, + eksteriørkåring af hopper med føl tilmeldt følskuet.
1/8 Region 6 Ikast Følskue samt eksteriørkåring af hopper med føl tilmeldt følskue.
2/8 Region 2 Ringsted Følskue.
2/8 Region 7, Brønderslev Følskue, eksteriørkåring med og uden løsspringning, 2-års hopper løsspr.,+ 2-års gangarter.
8/8 Region 3, Følskue + eksteriørkåring af hopper med føl tilmeldt følskuet.
9/8 Region 7, Brønderslev Følskue + eksteriørkåring af hopper med føl tilmeldt følskuet.
15/8 Region 5, Vilhelmsborg Følskue.
15/8 Region 1, Vallensbæk Følskue for springføl
16/8 Region 1. Vallensbæk Følskue for dressurføl.
22 – 23/8 Norge Følskue.

 

KRAFFT Eliteskue 2020
I skrivende stund falder forsamlingsforbuddet på mere end 500 personer frem til udgangen af august uheldigt i forhold til Eliteskuet, der er planlagt til den 28. – 30. august. Dansk Varmblod arbejder dog på at finde alternative løsninger i forhold til det populære eliteskue. Der sker jo konstant ændringer i forhold til forsamlingsforbuddet, og derfor holder forbundet ”is i maven”, og følger udviklingen tæt.

 

Auktioner
Dansk Varmblods auktionsudvalg arbejder med flere løsninger for auktioner i den kommende sæson. Med forsamlingsforbuds grænsen på 500 gæster, er sandsynligheden for en eliteauktion på Vilhelmsborg, som vi kender den, desværre lille. Men auktionsudvalget arbejder med flere mindre liveauktioner, samt netauktioner bl.a. i tæt samarbejde med nogle af landets hingstestationer.

Det er vigtigt for Dansk Varmblod, at støtte avlernes afsætning af føl, og så snart der falder nogle aftaler på plads vil man kunne få informationer om de planlagte auktioner her på forbundets hjemmeside.

Nordic International Sales i maj måned vil ikke blive afviklet. Også her arbejdes der på at få fastlagt en ny dato.
​I det hele taget arbejdes der på flere fronter, for at finde på alternative, men gode løsninger, for avlerne, i denne udfordrende tid.

 

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem