< Tilbage

Fremtidige dressurstjerner på følauktion (video)18-06-2020 - 14:17

Dansk Varmblods online følauktion, der afvikles i samarbejde med Blue Hors, udbyder en kollektion af både spring- og dressurføl af særdeles høj kvalitet. Her kommer en præsentation af tre interessante føl, som alle byder på stærke og moderne afstamninger, og de er helt klart interessante, hvis man søger et føl, der kan have en succesfuld fremtid på dressurbanen

23 særdeles gode føl er udvalgt til Dansk Varmblods online følauktion, som afvikles i samarbejde med Blue Hors, og som begynder den 25. juni. Herunder får I en præsentation af tre af de interessante dressurføl, som blandt andre udbydes på auktionen.

 

Smuk type med funktionelle bevægelser
Hingsteføllet Grevens Fakir e. Blue Hors Farrell/Jazz (opdr. Stutteri Greven v/ Dorit Greve & Svend Skov Poulsen) har en ekstraordinær afstamning. Han er blandt andet helbror til Årets Hoppe 2018, guldmedaljehoppen Grevens Fakina. Hans far Blue Hors Farrell var præmiehingst ved hingstekåringen i 2014, mens hans morfar Jazz, er blandt de mest toneangivende hingste i verdens dressuravl og som har været i toppen af World Breeding Federation for Sport Horses rangliste over dressurhingste i mere end 10 år. 

 

Grevens Fakir er selv en utrolig flot type, som har en funktionel bevægelse og god balance, som lover godt for en fremtid på dressurbanen.

 

Se videoen af det smukke hingsteføl nedenfor.

 

 

Feminint og udtryksfuldt hoppeføl
Domina-WI e. Millenium/Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Erik Iversen) er et særdeles smukt hoppeføl, med et feminint udtryk. Hun er ud af en vellykket kombination med den helt rette mængde trakehner-blod. Hendes far, trakehnerhingsten Millinium er far til mange ekstraordinære afkom, heriblandt mange kårede sønner.

 

Selv er hun letfodet og danser smidigt afsted. Hun er udtryksfuld og et meget feminint hoppeføl, af en fremragende type, som har det rette udgangspunkt for en fremtid i avl og sport.

 

Se Domina danse afsted i videoen nedenfor.

 

 

En særdeles stærk hoppestamme
Hoppeføllet Pandora Pilekær e. Sezuan's Donnerhall/Jazz er ud af en uovertruffen hoppestamme, og moderen U-Padoeska er mor til to kårede hingste i KWPN, blandt andet den velkendte Five Star, som vandt sølvmedalje ved UVM i Verden som 6-års. Hingsterækken i føllets afstamning byder desuden på verdensklasse hingste som Jazz og Sezuan, så med dette føl får man et oplagt emne til både avl og sport.

 

Pandora Pilekær er et typestærkt føl, som viser gode kvaliteter, gode gangarter og en god balance.

 

Se hvordan Pandora Pilekær bevæger sig i videoen nedenfor.

 

Se desuden hele kollektionen af auktionsføl på Dansk Varmblods auktionsside her.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem